Annonce
Udland

Norges kronprinsesse mødte den overgrebsdømte Epstein

Norges kronprinsesse Mette-Marit beklager, at hun flere gange mødtes med den overgrebsdømte amerikanske milliardær Jeffrey Epstein - også efter at han var blevet dømt i 2008. Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv. Foto: Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mette-Marit mødte den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein flere gange i USA og en gang i Oslo.

Norges kronprinsesse Mette-Marit beklager, at hun flere gange mødtes med den overgrebsdømte amerikanske milliardær Jeffrey Epstein - også efter at han var blevet dømt i 2008.

Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv.

Kronprinsesse Mette-Marit, der mødte den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein flere gange i USA og en gang i Oslo, har mandag udsendt en beklagelse af forløbet.

- Jeg burde have undersøgt Jeffrey Epsteins fortid nærmere, og jeg beklager, at jeg ikke gjorde det.

- Jeg ville aldrig have haft noget med Epstein at gøre, hvis jeg havde været klar over, hvor alvorlig kriminalitet han var dømt for, siger hun.

Kronprinsessen mødte Epstein ved flere lejligheder mellem 2011 og 2013. Ifølge avisen blev de introduceret til hinanden af fælles bekendte.

Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig kvinde for seksuelle tjenester.

Han blev dømt til 13 måneders fængsel ved en omstridt retssag, hvor mange mener, at han slap med al for mild en dom.

I Storbritannien har prins Andrew bedt om at blive fritaget for officielle forpligtelser på ubestemt tid på grund af sin relation til Epstein-skandalen.

Prinsen, der er dronning Elizabeth II's anden søn, havde særlige forbindelser til Epstein. Han hængte sig i sin celle i Manhattan Correctional Center i august. Det skete, mens han afventede en ny omfattende retssag om menneskehandel og overgreb på mindreårige.

Anklagerne kunne have sendt ham i fængsel i op mod 45 år.

Epsteins selvmord har været omgærdet af flere konspirationsteorier, da han havde været på venskabelig fod med USA's præsident, Donald Trump, tidligere præsident Bill Clinton samt prins Andrew.

Den norske kronprinsesse bekræfter over for Dagens Næringsliv, at hun blev introduceret til Epstein af fælles bekendte i udlandet. De fleste møder skal have fundet sted i USA.

Et centralt vidne i sagen, Virginia Giuffre, har anklaget Epstein for at holde hende som sexslave.

Retsdokumenter frigivet i USA viser, at hun for flere år siden gav detaljerede beskrivelser, hvor hun hævder, at Epstein havde seksuel omgang med helt unge piger.

Hun har også forklaret, at hun ved tre lejligheder havde sex med prins Andrew, også mens hun var mindreårig. Dette har prinsen afvist i et tv-interview.

BBC offentliggør senere mandag et længere interview med Virginia Giuffre.

  • GERMANY-NORWAY-LITERATURE-BOOK-FAIR, Kronprinsesse Mette-Marit
    Norges kronprinsesse Mette-Marit beklager, at hun flere gange mødtes med den overgrebsdømte amerikanske milliardær Jeffrey Epstein - også efter at han var blevet dømt i 2008. Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv. Foto: Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget