Annonce
Udland

Norsk stjerneforfatter skriver bog til udgivelse om 100 år

Karl Ove Knausgård ses her ved bogmessen i Frankfurt, hvor det søndag blev afsløret, at han skal bidrage til Fremtidsbiblioteket. Foto: Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård skal bidrage til Fremtidsbiblioteket, hvis bøger først udgives i 2114.

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård er valgt som seneste bidragyder til det særlige projekt Fremtidsbiblioteket - på engelsk Future Library.

Det skriver norske NRK.

Det betyder, at den verdenskendte forfatter skal skrive en bog, som skal holdes hemmelig i næsten 100 år.

Konceptet bag Fremtidsbiblioteket er, at der hvert år vælges en forfatter, som skal bidrage til bibliotekets samling af værker.

Projektet har kørt siden 2014, og først 100 år efter projektets start - i 2114 - bliver bøgerne udgivet. Bøgerne skal trykkes på papir fra tusinde træer i en norsk skov, der er plantet til formålet.

Karl Ove Knausgård er særligt kendt for den selvbiografiske roman "Min Kamp", der er i seks bind og udgivet på over 30 forskellige sprog.

Fremtidsbibliotekets valg af Knausgård blev afsløret på en bogmesse i den tyske by Frankfurt søndag, skriver NRK.

- Første gang jeg hørte om Fremtidsbiblioteket, syntes jeg, at det var en fantastisk idé og et virkelig interessant kunstprojekt, siger han til NRK.

Han afslører, at han havde håbet på at blive udvalgt.

- Så jeg er mere end almindeligt glad over at få lov til at blive en del af projektet, lyder det fra den 50-årige forfatter.

Tidligere er blandt andre den canadiske forfatter Margaret Atwood blevet valgt som et af projektets forfattere. Hun står blandt andet bag bogen "The Handmaid's Tale" - på dansk "Tjenerindens fortælling" - fra 1985.

Bogen er blevet til en populær tv-serie under samme navn.

Karl Ove Knausgårds navn er mandag også oppe at vende i en anden sammenhæng. Et filmprojekt fra Netflix, der skulle handle om den norske forfatter, er ifølge DR blevet aflyst kort før optagelsernes start.

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen skulle have indtaget hovedrollen i filmen. Ifølge DR er det Knausgård selv, der har stoppet projektet.

  • GERMANY-NORWAY-LITERATURE-BOOK-FAIR
    Karl Ove Knausgård ses her ved bogmessen i Frankfurt, hvor det søndag blev afsløret, at han skal bidrage til Fremtidsbiblioteket. Foto: Frank Rumpenhorst/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze