De græske vælgerne ser ud til at acceptere smalkost til gengæld for at holde Grækenland i eurozonen.
Flere meningsmålinger forud for parlamentsvalget den 17. juni giver i hvert fald flertal til partier, som går ind for, at Grækenland skal opfylde de krav om reformer og besparelser, som EU og IMF - Den Internationale Valutafond - stiller.
Kravene er vedhæng til kriselån, der skal holde samfundet i gang.
Grækerne var ellers til parlamentsvalg så sent som den 6. maj, men da sammensatte vælgerne et parlament, der ikke har været i stand til at danne regering.
Derfor har præsidenten udskrevet nyvalg igen.
Valgtemaet er snævret sammen til, om Grækenland skal efterleve EU's og IMF's krav, sådan som blandt andet det konservative Nyt Demokrati og det socialistiske Pasok mener.
Eller om Grækenland skal forsøge at genforhandle kravene, sådan som blandt andet det venstreorienterede Syriza vil, selv om grækerne har fået at vide af EU, at der ikke kan blive tale om genforhandling.
Fem målinger, der offentliggøres i græske weekendaviser, har alle Nyt Demokrati som vinder. Det konservative parti bliver parlamentets største med mellem 25,6 og 27,7 procent af stemmerne.
Syriza støtte ligger mellem 20,1 og 26 procent.
To af målingerne giver Nyt Demokrati og Pasok flertal i parlamentet, hvilket så vil betyde et flertal for at acceptere EU's og IMF's krav.
Der er 300 medlemmer af det græske parlament, og valgreglerne siger, at det parti, der får flest stemmer, automatisk får en bonus på 50 af de 300 pladser.
Det betyder, at en nok så lille føring kan få stor betydning.
/ritzau/Reuters