Annonce
Udland

Omstridt eks-vagtmand slipper nådigt fra skudepisode i USA

Amerikaneren George Zimmerman, som i 2012 dræbte sort teenager, blev mandag skudt efter, da han sad i sin bil.

George Zimmerman, en tidligere frivillig amerikansk vagt, der skød og dræbte en ubevæbnet teenager i 2012, kom mandag til skade, da han var involveret i en skudepisode.

Det oplyser politiet i Lake Mary i delstaten Florida.

Zimmerman slap med mindre skader fra glassplinter, da en kugle ramte forruden på hans bil efter et skænderi med en anden mand.

- Der var kun mindre skader, siger talsmand Bianca Gillette fra politiet i Lake Mary på et pressemøde.

Ifølge hende kontaktede Zimmerman en politibetjent efter skyderiet.

- Han fortalte, at han lige havde været involveret i en skudepisode, siger Bianca Gillette.

Også en tredje part tog kontakt til politiet for at anmelde episoden på vegne af Matthew Apperson, "en hvid mand, der sagde, at han lige havde været involveret i en skudepisode med George Zimmerman".

Ifølge politiets undersøgelser har Zimmerman ikke affyret nogen skud.

- På dette tidspunkt har efterforskningen vist, at George Zimmerman ikke skød. Han blev transporteret til et nærliggende hospital med mindre skader og er siden blevet udskrevet, siger Bianca Gillette.

Det er endnu ikke blevet besluttet, om der skal rejses sigtelse mod de involverede.

Billeder på tv har vist det, der ligner et skudhul gennem forruden i passagersiden af Zimmermans bil.

31-årige Zimmerman var frivilligt medlem af et naboværn, da han i februar 2012 skød og dræbte den 17-årige sorte Trayvon Martin på gaden i et lukket beboelsesområde i Sanford, Florida.

Zimmerman blev frikendt for drabet i juli 2013, hvilket skabte store protester i hele USA på grund af Floridas omstridte "stand your ground"-lov, som giver personer udvidede beføjelser til at forsvare sig selv, hvis de føler sig truet.

Siden har Zimmerman været involveret i flere sager med ordensmagten.

I januar blev han beskyldt for at have overfaldet sin kæreste, men hun trak senere anmeldelsen tilbage.

I september 2014 truede han angiveligt en mand under vanvidskørsel på motorvejen i Florida, men politiet løslad Zimmerman, da manden ikke ønskede at anlægge sag.

Året før ringede Zimmermans daværende kone til politiet og fortalte, at han havde truet hende med en pistol. Hun ønskede dog heller ikke at tage sagen til domstolene.

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb