Annonce
Udland

Omstridt polsk pensionslov er i strid med EU-retten

Polens sænkning af pensionsalderen for højesteretsdommere er i strid med grundlæggende principper i EU.

Polen handlede i strid med EU-retten, da landet i 2018 sænkede pensionsalderen for højesteretsdommere, slår EU-Domstolen fast mandag.

EU-Domstolen fastslår, at sænkningen ikke kan begrundes af noget legitimt formål og derfor "strider mod princippet om dommeres uafsættelighed, som er en iboende del af princippet om dommeres uafhængighed."

Loven sænker pensionsalderen fra 70 til 65 år og gælder også dommere, som var fyldt 65 år ved lovens ikrafttræden i april 2018.

Den ramte ifølge EU-Domstolen næsten en tredjedel af den øverste domstols medlemmer.

De pågældende dommere kan dog søge om en forlængelse af deres embede.

Men det er landets præsident, der vender tommelfingeren op eller ned til en forlængelse.

Det strider ifølge EU-Domstolen også imod basale principper om magtens tredeling og dermed EU-retten. Der var ikke tale om en vurdering af objektive kriterier, men blot præsidentens skøn.

Modstandere af landets regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), har kaldt loven for et forsøg på at fjerne kritiske røster fra Polens højesteret, skriver mediet Politico.

Polens modargument har over for EU-Domstolen været, at man med aldersændringen søgte at harmonere højesteretsdommeres pensionsalder med landets øvrige arbejdstagere.

Det forkastes i dommen.

Polen skal derfor ændre loven.

Efterkommer Polen ikke dommen, kan EU-Kommissionen igen anlægge sag om traktatbrud mod landet. I så fald med trussel om økonomiske sanktioner.

Mandagens dom falder i én af tre verserende sager, som EU-Kommissionen har anlagt mod Polen siden 2016. Alle tre er fremprovokeret af Lov og Retfærdigheds omstridte reformer af retsvæsnet.

En lovændring fra 2017 sænkede pensionsalderen for dommere ved landets almene domstole - fra 67 år til 65 for mænd og helt ned til 60 år for kvinder.

Her kan en forlængelse også opnås, men kun med tilladelse fra landets justitsminister. Før reformen lå den magt hos den polske domstolsstyrelse.

Den kønsdiskriminerende aldersforskel blev dog ændret i 2017 efter pres fra EU.

I en af sine igangsatte traktatbrudssager mod Polen har EU-Kommissionen taget et af sine skrappeste midler i brug ved at aktivere en artikel 7-procedure.

Proceduren bliver kaldt "den nukleare" løsning, da man kan ende med at suspendere et medlemslands stemmeret i EU.

Dog kræver det enstemmighed blandt EU's ledere, og Polen har allieret sig med Ungarn, et andet østland på kant med EU-retten.

Det vides aktuelt ikke, hvornår der falder dom i de øvrige sager mod Polen.

Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle