Annonce
Udland

Organisationer vil have såret dreng genforenet med sin mor

Danske myndigheder har arrangeret en evakuering af en 13-årig dansk dreng fra flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvorfra billedet stammer. (Arkivfoto). Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix

Dansk dreng fra syrisk flygtningelejr bør ikke adskilles fra sin mor, lyder det fra Red Barnet og Røde Kors.

Både Red Barnet og Røde Kors hilser det velkommen, at danske myndigheder har hentet en såret 13-årig dansk dreng ud af den syriske flygtningelejr al-Hol.

Men organisationerne er bekymrede over, at moren tilsyneladende ikke skal med hjem til Danmark.

- Vi er både glade og lettet over, at drengen nu er kommet i sikkerhed og får den lægelige behandling, han har behov for.

- Samtidig er vi bekymret over, at han tilsyneladende er blevet adskilt fra sin mor, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Det er angiveligt første gang, at Danmark officielt evakuerer en statsborger fra en flygtningelejr, der er kendt for at huse støtter af Islamisk Stat.

Udenrigsministeriets Borgerservice har bekræftet, at en alvorligt såret dreng med dansk statsborgerskab er blevet evakueret.

Det er sket med henblik på medicinsk stabilisering, oplyser myndigheden i en email.

Drengens pårørende i Danmark er orienteret og vil overtage ansvaret for drengen og selv stå for hjemtransporten til Danmark, oplyser ministeriet.

Drengens forældre er begge danske statsborgere. Ifølge DR's oplysninger er drengens far død i Syrien.

DR har været i kontakt med drengens mor, som også selv ønsker at vende hjem til Danmark med sine andre børn.

Barnets tarv er, at det - såvidt muligt - kan forblive sammen med sine forældre, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

- Det er næsten umuligt at forstå, at man som dansk statsborger tager til Syrien for at kæmpe for kalifatet.

- Men det er på ingen måde børnenes ansvar. De har ret til beskyttelse. At varetage barnets tarv er også at sørge for, at barnet kan være sammen med sine forældre, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, ser evakueringen af den sårede dreng som et "klart humanitært signal".

- Det viser, at man kerer sig om danske statsborgere. Vi håber, det giver anledning til, at man på sigt også vil overveje at tage andre børn ud fra de forfærdelige omstændigheder, de lever under, siger Anders Ladekarl.

Som udgangspunkt bør drengen genforenes med sin mor, mener generalsekretæren.

- Det er vigtigt at få barnet ud til medicinsk behandling, men vi så helst, at moren også var kommet med, siger Anders Ladekarl.

Ifølge DR's oplysninger opholder mere end 25 kvinder og børn med forbindelse til Danmark sig i lejre for Islamisk Stat-støtter i det nordlige Syrien.

For godt to uger siden blev 12 forældreløse franske børn reddet ud af flygtningelejre i Syrien. Heraf to med dansk-fransk baggrund. De børn er ifølge DR placeret hos plejeforældre i Frankrig, mens deres sag behandles.

  • Såret dansk dreng overdraget til danske myndigheder i Syrien
    Danske myndigheder har arrangeret en evakuering af en 13-årig dansk dreng fra flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvorfra billedet stammer. (Arkivfoto). Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kommune: Ser med stor alvor på elevers dårlige karakterer

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle