Annonce
Udland

Over 300 er såret i uro i Jerusalem

En palæstinensisk kvinde løber ud fra et område, hvor der er håndgemæng mellem israelske soldater og palæstinensiske demonstranter lige udenfor Jerusalems gamle bydel mandag. Foto: Ronen Zvulun/Reuters

Israelsk politi skyder gummikugler mod stenkastende palæstinensere, mens Hamas reagerer med raketangreb.

Over 300 mennesker er mandag blevet såret i sammenstød mellem israelsk politi og palæstinensiske demonstranter udenfor al-Aqsa moskéen i Jerusalem.

Ifølge Palæstinensisk Røde Halvmåne er mindst 305 palæstinensere såret. Af dem er 228 bragt til behandling på et hospital, nogle af dem i kritisk tilstand.

Israelsk politi oplyser, at 21 betjente er kommet til skade i urolighederne.

Politiet har skudt chokgranater, tåregas og gummikugler mod hundredvis af palæstinensere, der kastede sten, oplyser øjenvidner.

Den militante Hamas-bevægelse, der sidder på magten i Gazastriben, sendte mandag aften over 30 raketter mod Israel, oplyser den israelske hær.

En enkelt israeler er såret i angrebet, der også forårsagede materiel skade.

Hamas havde på forhånd truet med at optrappe konflikten, hvis israelsk politi ikke trak sig væk fra al-Aqsa senest mandag klokken 18.00 lokal tid (klokken 17.00 dansk tid).

Fra israelsk side har militæret besluttet at suspendere en stor militærøvelse for i stedet at kunne gøre klar til at gribe ind, hvis urolighederne forværres.

Det fremgår af en meddelelse fra militæret mandag.

De seneste uger har været præget af uroligheder i området Sheikh Jarrah, der ligger tæt på Jerusalems gamle bydel.

Palæstinenserne har demonstreret mod de løbende konfiskationer af palæstinensiske ejendomme i Østjerusalem. Flere familier står over for at blive sat på gaden.

Mandag aften var der meldinger om en brand ved det område, hvor moskéen ligger. Men øjenvidner oplyser, at det er et træ udenfor området, der er i brand, og at der ikke er sket skade på selve moskéen.

EU's udenrigsministre har drøftet situationen på et møde mandag i Bruxelles.

- Bosættelserne er folkeretligt stridige. Det er klart og tydeligt, og det er også slået fast i FN-resolutioner. Dermed er den bosættelsespolitik ikke lovlig. Når alt det er sagt, så er det vigtigt, at parterne sætter sig sammen og finder en fredelig løsning på konflikten, og det vil jeg kraftigt opfordre til, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Urolighederne kommer samtidig med, at Israel fejrer den såkaldte Jerusalem Dag. Det er en markering af årsdagen for indtagelsen af Østjerusalem og den gamle bydel.

Israel betragter hele Jerusalem som sin hovedstad, herunder også det annekterede Østjerusalem, som palæstinenserne vil have som hovedstad i en kommende palæstinensisk stat.

- Der er ingen anden vej, end at man laver en forhandling, hvor man får to stater, der kan leve side om side. Demokratiske stater, som også er sikre stater. Det presser vi på fra i EU-kredsen, siger Kofod.

De fire medlemmer af Mellemøstkvartetten - USA, Rusland, EU og FN - udtrykker dyb bekymring over volden i Jerusalem.

FN's generalsekretær, António Guterres, har opfordret Israel til at udvise "maksimal tilbageholdenhed".

FN's Sikkerhedsråd skal mandag mødes for at drøfte situationen.

Urolighederne er de værste ved al-Aqsa i årevis. Moskéen på Tempelbjerget er det tredjemest hellige sted i islam efter Mekka og Medina.

  • Violence flares at al-Aqsa mosque as Israel marks Jerusalem Day
    En palæstinensisk kvinde løber ud fra et område, hvor der er håndgemæng mellem israelske soldater og palæstinensiske demonstranter lige udenfor Jerusalems gamle bydel mandag. Foto: Ronen Zvulun/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet