Annonce
Udland

OVERBLIK: Det ventes at ske ved Trumps retsmøde tirsdag

Trumps bilkortege, der havde politieskorte til Miami, er ankommet ved retsbygningen i Miami, hvor tusindvis af Trump-tilhængere er mødt frem for at demonstrere og vise støtte til ham. Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Trump skal have taget fingeraftryk, men bliver sandsynligvis ikke lagt i håndjern, når han skal i retten.

USA's tidligere præsident Donald Trump er tirsdag aften dansk tid ankommet til et retsmøde, hvor han skal stå foran en dommer.

Trump er blandt andet tiltalt for at have brudt loven vedrørende opbevaring af klassificerede dokumenter.

Her er, hvad der forventes at ske tirsdag:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Klokken 15.00 skal Trump møde i retsbygningen Wilkie D. Ferguson i det centrale Miami. Det er klokken 21.00 dansk tid.

* Trump skal møde foran magistratsdommer Jonathan Goodman. Det er ikke Goodman, der skal være dommer i sagen. Men magistratsdommere håndterer mange af de rutine- og procesmæssige aspekter i retssager.

* Der er blevet stillet barrikader op foran retsbygningen, og politiet i Miami har på forhånd sagt, at det er klar til at håndtere en menneskemængde på op til 50.000 personer.

* Det er ikke sikkert, at offentligheden får Trump at se, inden han skal møde i retten. Han ventes at blive transporteret til og fra retsbygningen gennem en underjordisk garage, der er forbundet til bygningen.

* Det ventes, at Trump får taget fingeraftryk inden retsmødet.

* Han bliver sandsynligvis ikke lagt i håndjern, og det ventes heller ikke, at han skal have taget et forbryderbillede. Da Trump blev tiltalt i en straffesag i New York i april, sagde myndighederne, at det blev vurderet, at der ikke var risiko for, at han ville flygte, og at billeder af ham er tilgængelige. Derfor skulle han ikke have taget et forbryderbillede eller lægges i håndjern.

* Trumps retsmøde bliver ikke vist på tv, da kameraer ikke er tilladt i føderale retsbygninger i USA.

* Det ventes, at Trump under retsmødet vil stå i stilhed ved siden af sin advokat, indtil han af dommeren får lov til at tale.

* Forud for retsmødet har Trump sagt i et radiointerview, at han vil erklære sig ikke skyldig. Det samme har han indikeret i beskeder på sit sociale medie, Truth Social.

* Det er endnu ikke klart, om Trump skal tilbage til Miami til et nyt retsmøde senere.

* Ud over Trump er også en af hans medarbejdere, Walt Nauta, anklaget i sagen.

* Den tidligere præsident har sagt, at han kort efter retsmødet vil flyve til New Jersey og tale fra sin golfklub Bedminster klokken 20.15 lokal tid. Det er klokken 02.15 dansk tid.

Kilder: Miami Herald, The Guardian og The New York Times.

/ritzau/

  • Trump Classified Documents
    Trumps bilkortege, der havde politieskorte til Miami, er ankommet ved retsbygningen i Miami, hvor tusindvis af Trump-tilhængere er mødt frem for at demonstrere og vise støtte til ham. Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder