Annonce
Udland

OVERBLIK: Ti kandidater har meddelt kandidatur til præsidentvalg

Floridas guvernør, Ron DeSantis, har natten til torsdag dansk tid meddelt sit kandidatur i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat. (Arkivfoto). Foto: Wade Vandervort/Ritzau Scanpix
Tre demokrater og syv republikanere har foreløbigt offentliggjort deres kandidatur til præsidentvalget i USA.

Florida-guvernør Ron DeSantis har natten til torsdag dansk tid officielt meldt sig ind i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat ved valget i 2024.

Dermed udfordrer han partifællen Donald Trump i kampen om at vinde den republikanske nominering.

Andre kandidater fra både Republikanerne og Demokraterne har allerede meddelt deres kandidatur. Her kan du blive klogere på de foreløbige kandidater:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Joe Biden.

80-årige Joe Biden har siden valget i 2020 siddet på posten som USA's præsident. I 2020 vandt han med sit parti, Demokraterne, over Donald Trump og Republikanerne.

* Marianne Williamson.

70-årige Marianne Williamson stiller op til at blive Demokraternes præsidentkandidat. Hun er forfatter til flere selvhjælpsbøger og har tidligere været "spirituel vejleder" for Oprah Winfrey. Marianne Williamson stillede også op ved det seneste præsidentvalg.

* Robert F. Kennedy Jr.

Stiller op til at blive Demokraternes præsidentkandidat. Kennedy er 69 år og nevø til den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy. Han er kendt for sin modstand mod vacciner - både til børn og mod coronavirus.

* Donald Trump.

76-årige Donald Trump var amerikansk præsident fra 2016 til 2020. Han var Republikanernes præsidentkandidat i 2020, hvor han tabte valget til Joe Biden.

* Ron DeSantis.

Ron DeSantis på 44 år har netop meddelt sit kandidatur som præsidentkandidat for Republikanerne. Han blev med støtte fra daværende præsident Donald Trump valgt til Floridas guvernør i 2018 og blev genvalgt i 2022.

* Nikki Haley.

Nikki Haley, der er 51 år, stiller op til at blive Republikanernes præsidentkandidat. Hun er tidligere guvernør i South Carolina. Fra januar 2017 til december 2018 var hun USA's ambassadør i FN.

* Vivek Ramaswamy.

Vivek Ramaswamy er 37 år og tidligere bioteknologientreprenør og nuværende forfatter samt politisk kommentator. Han er den yngste kandidat i feltet og går efter at blive præsidentkandidat for Republikanerne.

* Asa Hutchinson.

72-årige Asa Hutchinson er tidligere guvernør i Arkansas fra 2015 til januar 2023. Han er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus og er en af de republikanere, der åbent har kritiseret Donald Trump.

* Larry Elder.

Larry Elder stiller op for at blive præsidentkandidat for Republikanerne. Han er 71 år, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Conservative Talk".

* Tim Scott.

57-årige Tim Scott har været medlem af Senatet siden 2013. Fra 2011 til 2013 var han medlem af Repræsentanternes Hus. Tim Scott, der er sort, er en af Republikanernes mest prominente stemmer, hvad angår racespørgsmål.

Kilde: New York Times.

/ritzau/

  • Floridas guvernør, Ron DeSantis, har natten til torsdag dansk tid meddelt sit kandidatur i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat. (Arkivfoto). Foto: Wade Vandervort/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?