Annonce
Udland

Partifæller starter valgkamp for mere magt til Erdogan

Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, uddelte røde nelliker til partifæller i Ankara lørdag, før han gik på talerstolen og agiterede for et "ja" ved den kommende forfatningsafstemning. Foto: AP

Under massivt sikkerhedsopbud er valgkampen forud for afstemning om ny forfatning lørdag skudt i gang.

Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, opfordrede lørdag på det kraftigste landets indbyggere til at stemme ja til at ændre landets forfatning ved en afstemning i april.

Foran tusindvis af AKP-partifæller i Ankara delte Yildirim røde nelliker ud og lovede, at Tyrkiet vil blive et mere stabilt land, hvis præsident Recep Tayyip Erdogan får mere magt, som han vil få ved et "ja" 16. april.

- For et stærkt Tyrkiet med mere stabilitet siger vi "ja". Det er vores ønske, siger Yildirim.

Partimødet i Ankara er den officielle start på valgkampen for det konservative AKP.

Hvis det tyrkiske folk følger AKP's opfordring og siger god for den reviderede forfatning, åbner det en mulighed for, at Erdogan kan blive siddende som præsident frem til 2029.

Til den tid vil han have været præsident i 15 år.

Samtidig vil præsidenten få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand, hyre ministre og topembedsfolk samt opløse landets parlament.

Kritikere af en ny forfatning frygter, at det vil svække parlamentet og give Erdogan for meget magt.

- Vi er i gang med en proces, hvor al magt bliver samlet hos én person, siger Kemal Kilicdaroglu, der leder oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP) ifølge nyhedsbureauet Dogan.

Men Binali Yildirim forsikrer, at der kun er gevinster at hente.

- Det nye system vil gøre en ende på terroren. Det vil ødelægge terroren, siger han.

Over 6500 politibetjente var lørdag udstationeret i forbindelse med talen. Tyrkiet befinder sig fortsat i undtagelsestilstand efter sidste års fejlslagne kupforsøg mod præsident Erdogan.

Der har ligeledes været flere bombeangreb i Tyrkiet de seneste år. Borgerkrigen i nabolandet Syrien har fået tyrkisk militær til at gå ind i det nordlige Syrien. Det sker i et forsøg på at holde konflikten og Islamisk Stat på afstand.

  • Turkey Politics
    Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, uddelte røde nelliker til partifæller i Ankara lørdag, før han gik på talerstolen og agiterede for et "ja" ved den kommende forfatningsafstemning. Foto: AP
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze