Annonce
Udland

Polen vil samle koalition bag kampvogne til Ukraine

Polens forsvarsminister, Mariusz Blaszczak, tror, at det vil lykkes at samle en koalition bag Leopard 2-kampvogne til Ukraine. På billedet går Blaszczak forbi Polens første sydkoreanske K2 Black Panther-kampvogne og K9-howitzer-kanoner. Foto: Kacper Pempel/Reuters
Der blev ikke truffet afgørelse om kampvogne til Ukraine på møde fredag, oplyser Polens forsvarsminister.

- Vi må gøre alt, hvad vi kan for at støtte Ukraine, så krigen ikke breder sig til Nato-lande.

Sådan lyder det fra Polens forsvarsminister, Mariusz Blaszczak. Han måtte dog fredag forlade Ramstein-basen i Tyskland uden tysk opbakning til at sende Leopard 2-kampvogne til Ukraine.

Den polske forsvarsminister har dog ikke opgivet håbet. Han tror på, at det på sigt vil lykkes at samle en koalition, som vil sende kampvogne til Ukraine. Det siger han på et pressemøde efter fredagens møde mellem Ukraines allierede, der fredag var samlet på Ramstein-basen i Tyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er overbevist om, at forsøget på at samle en koalition om Leopard-kampvognene vil blive en succes, siger Mariusz Blaszczak.

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, har tidligere truet med om nødvendigt at gå enegang og sende de tyskfremstillede kampvogne afsted uden tysk godkendelse.

- Tilladelse er et sekundært spørgsmål. Enten får vi en aftale med Tyskland hurtigt, eller også træffer vi den rigtige beslutning selv, sagde Mateusz Morawiecki torsdag.

Udtalelserne fra Mariusz Blaszczak fredag tyder dog på, at Polen i stedet vil forsøge at samle enighed blandt flere allierede, før man sender kampvognene.

Trods tiltagende internationalt pres er den tyske regering fortsat ikke klar med en beslutning. Det fastslog Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, på pressemøde tidligere fredag.

- Vi tøver ikke. Vi er bare meget omhyggelige med at afveje for og imod, lød meldingen fra Boris Pistorius fredag eftermiddag.

Meldingen kom, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, via videolink opfordrede de allierede til at sende kampvognene. De er nødvendige, hvis Ukraine skal besejre Rusland og dermed sikre en verden, hvor ondskab trænges tilbage, lød det fra Zelenskyj.

Men bønnen var ikke nok til at overbevise den tyske regering.

- Det handler ikke om bare at levere noget til hvem som helst. Kampvogne er en ny kapacitet for Ukraine, så vi skal være forsigtige, hvis vi giver den.

- Vi har en forpligtelse til at se på, hvad konsekvenserne for alle i konflikten vil være, hvis vi gør det, siger Boris Pistorius.

Tyskland har især været bekymret for den russiske reaktion, hvis kampvognene sendes afsted. De betragtes som et offensivt våben, der kan slå hul på fjendens linje, så man hurtigere kan nedkæmpe modstanderens styrker og indtage nye områder.

Den tyske forsvarsminister udelukker dog ikke, at Tyskland kan træffe en afgørelse sammen med andre allierede. Tyskerne har især presset på for, at USA skal gå forrest og sende deres Abrams-kampvogne.

Det har USA dog afvist, fordi man mener, at Abrams-kampvognene er for svære at forsyne og operere i Ukraine. Og måske også, fordi man gerne vil have de europæiske lande til at tage et større ansvar for at forsyne Ukraines militær.

/ritzau/Reuters

  • Polen tror på koalition bag kampvogne til Ukraine
    Polens forsvarsminister, Mariusz Blaszczak, tror, at det vil lykkes at samle en koalition bag Leopard 2-kampvogne til Ukraine. På billedet går Blaszczak forbi Polens første sydkoreanske K2 Black Panther-kampvogne og K9-howitzer-kanoner. Foto: Kacper Pempel/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb