Annonce
Udland

Polens nyindsatte premierminister vil kæmpe for støtte til Ukraine i EU

Polens premierminister Donald Tusk er tilbage i EU-Ministerrådsbygningen, hvor han tidligere kom gående på den røde løber som EU-præsident. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Under sin tid i EU-toppen stod Tusk op mod Rusland. Nu vil han gøre det igen som premierminister.

Den EU-venlige nyindsatte polske premierminister Donald Tusk er ked af, at den geopolitiske situation i Europa ikke er ændret.

Det siger han forud for EU-Vestbalkan topmødet onsdag i Bruxelles.

- Situationen bliver værre og værre. Særligt når det gælder Ukraine og den russiske aggression.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som EU-præsident var mit omdømme, at jeg var besat af Rusland. Og det glæder mig ikke i dag, at jeg dengang havde ret, siger Donald Tusk.

Under sin tid som EU-præsident stod han i spidsen for flere tiltag i opposition til Rusland.

Han fortæller, at han vil arbejde på at overbevise nogle medlemslande om, at det vigtigste lige nu er, at støtte Ukraine.

- Jeg er ikke så magtfuld, som jeg kunne håbe på at være.

- Men i dag og i morgen vil jeg begynde med at overtale nogen til at gøre noget mere positivt, siger han.

Af de fremmødte journalister bliver han spurgt, hvordan han har tænkt sig at gøre det.

- Det får I at se, lyder svaret.

Donald Tusk var EU-præsident inden den nuværende præsident, Charles Michel, i perioden 2015-2019.

- Jeg er meget glad for at være tilbage. Polen er tilbage i Europa. Det er nok det vigtigste punkt i mit politiske liv.

- Det har ikke været en nem opgave, siger premierministeren.

I Polen skal Tusk stå i spidsen for en regeringskoalition bestående af Borgerplatformen og to andre EU-venlige partier.

- Det jeg har gjort i Polen gennem de sidste to år, har jeg også tænkt mig at gøre her.

- At styrke retssikkerheden, demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder.

- Det er trist, at vi stadig i 2023 skal tale om disse fundamentale værdier i nogle medlemslande, siger Donald Tusk.

Onsdag på Vestbalkan-mødet handler det primært om EU-udvidelse med Balkanlandene. I oktober anbefalede EU-Kommissionen i sin landerapport en betinget adgang for Bosnien-Hercegovina.

Torsdag og fredag er der EU-topmøde, hvor EU-medlemskab og økonomisk støtte til Ukraine står højt på dagsordenen.

/ritzau/

  • Belgium EU Western Balkans
    Polens premierminister Donald Tusk er tilbage i EU-Ministerrådsbygningen, hvor han tidligere kom gående på den røde løber som EU-præsident. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende Galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder