Annonce
Udland

Polens regering vil lade pensionerede dommere fortsætte

Polens regering kommer tilsyneladende EU i møde, hvad angår en reform af retssystemet. Her ses demonstrationer i Polen mod retsreformen. Foto: Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix

Den polske regering ser ud til at give sig en smule i konflikt med EU om retsreform.

Polen ser ud til at bøje af i kampen med EU om en reform af landets retssystem. EU har klaget over reformen, der blandt andet ville sende en tredjedel af landets højesteretsdommere på tvungen pension.

Onsdag foreslår Lov- og Retfærdighedspartiet en ændring af reformen. Partiet er Polens klart største parti og sidder på både premierminister- og præsidentposten.

Ændringen vil tillade, at de dommere, der ellers tvinges på pension, kan blive siddende.

Michal Laskowski, der er talsmand for Polens højesteret, siger til nyhedsbureauet Reuters, at ændringsforslaget ser ud til at rette op på de største klagepunkter fra EU og de berørte dommere.

- Lad os se, hvordan ændringsforslaget ser ud, når det træder i kraft. Men hvis det gør, ser det ud, til at det gør noget ved de mest alvorlige bekymringer, siger han til Reuters.

Reformen af det polske retssystem ændrer alderen for, hvornår dommere skal gå på pension. Den medfører samtidig, at præsidenten skal godkende alle nye udnævnelser af dommere.

EU har kritiseret, at det ifølge EU vil svække domstolenes uafhængighed.

Den polske regering har som modargument fremført, at det er nødvendigt for at rydde op i et domstolssystem, der ifølge regeringen stadig indeholder lommer af korrupte og kommunistiske dommere.

Det fremgår ikke, om onsdagens ændringsforslag ændrer ved præsidentens nye beføjelser. Det fremgår heller ikke, om det giver en dispensation til de nuværende dommere eller ændrer pensionsalderen i reformen.

EU-Domstolen har tidligere pålagt Polen at suspendere dommernes tvangspension.

Lov- og Retfærdighedspartiet i Polen har ud over premierminister- og præsidentposten flertal i parlamentets overhus samt 217 af 460 sæder i underhuset.

Partiets støtte til et ændringsforslag kan derfor meget vel blive afgørende for, om det vedtages. Selv hvis parlamentet vedtager ændringsforslaget, skal præsident Andrzej Duda godkende det.

  • FILES-POLAND-EU-POLITICS-COURT-LAW
    Polens regering kommer tilsyneladende EU i møde, hvad angår en reform af retssystemet. Her ses demonstrationer i Polen mod retsreformen. Foto: Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt