Annonce
Udland

Politi genåbner banegård i Budapest for migranter

Ungarns statsbaner oplyser, at der ikke kører direkte tog fra banegården til Vesteuropa.

Ungarsk politi ophævede torsdag deres bevogtning af indgangene til den store østbanegård i Budapest, Keleti-banegården, og migranter strømmer ind i bygningen, hvorfra der normalt går tog videre mod Østrig og Tyskland.

Ungarns statsbaner oplyser imidlertid, at der aktuelt ikke kører direkte tog fra banegården til Vesteuropa.

Mange migranter forsøger alligevel desperat at trænge ind i tog på østbanegården. Nogle forsøger at få deres børn og dem selv ind gennem vinduerne til togene, siger en fotograf fra Reuters på stedet.

Hundredvis af migranter har opholdt sig uden for banegården og gennemførte onsdag flere protestaktioner, hvor der blev råbt slagord som "frihed, frihed" og stillet krav om at få adgang til tog, der kan bringe dem til Tyskland.

Kaotiske scener ved stationen i den ungarske hovedstad blev i weekenden et af de seneste symboler på den europæiske flygtninge- og migrantkrise, som er den værste siden krigene på Balkan i 1990'erne.

Migranter og flygtninge - deriblandt mange familier med børn - har ventet på pladsen foran den store banegård, hvor de har været forment adgang, mens ungarske borgere og alle andre med gyldige pas kunne gå ind og ud af bygningen.

Banegården blev pludselig evakueret tirsdag, efter at hundredvis af migranter forsøgte at komme om bord i tog til Østrig eller Tyskland.

Beslutningen om at lukke banegården for migranter blev truffet kun 24 timer efter, at migranter, som havde ventet i interimistiske flygtningelejre i dagevis, mandag havde fået lov til at tage tog mod Østrig og Tyskland.

Alene i august kom 50.000 migranter fra navnligt Syrien, Irak og Afghanistan til EU-landet Ungarn. De fleste af migranterne er stærkt opsatte på at komme til Tyskland.

Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset