Annonce
Udland

Politi i USA har angrebet pressen over 100 gange under uro

Tåregas, gummikugler og peberspray er blandt de redskaber, som politi bruger mod journalister under protester.

Amerikansk politi har i løbet af de seneste fire dage angrebet journalister mere end 100 gange i forbindelse med demonstrationer efter et formodet politidrab på en sort mand i Minneapolis.

Det fremgår af en kortlægning fra Niemanlab, der er et forskningscenter under Harvard University.

Opgørelsen bekræftes af det undersøgende medie Bellingcat, der mandag aften havde dokumenteret 101 politiangreb på journalister under urolighederne.

Det seneste dokumenterede tilfælde fandt sted uden for Det Hvide Hus i Washington søndag aften.

Her affyrede politistyrker tåregas mod journalister, der var mødt op for at dække demonstrationerne.

Urolighederne er blusset op, efter at den 46-årige sorte mand George Floyd mistede livet i forbindelse med en anholdelse i Minneapolis.

Den ansvarlige betjent er siden blevet fyret og sigtet for manddrab efter episoden.

Det har dog ikke formildet tusindvis af amerikanere, der den seneste uge er gået på gaden i protest mod politiets vold mod sorte amerikanere.

Politiet har slået hårdt ned mod demonstranterne, og i adskillige tilfælde har politiet også angrebet journalister, der dækker urolighederne.

Ifølge Niemanlab har politiets angreb på journalister været mest udbredt i Minneapolis, men der er også registreret tilfælde i mange andre byer.

Søndag aften blev et kamerahold fra nyhedsbureauet Reuters eksempelvis beskudt med gummikugler i Minneapolis.

Fredag blev et hold journalister fra CNN anholdt på en afspærret gade i samme by - en episode, der blev sendt på direkte tv.

Også nordiske journalister har mærket politiets hårdhændede metoder. Lørdag blev VG-journalisten Thomas Nilsson og hans svenske kollega Nina Svaneberg fra Expressen beskudt med gummikugler, da de dækkede urolighederne.

- Politiet fortsatte med at skyde i vores retning. Vi besluttede os for at søge tilflugt på den anden side af gaden. Der opdagede jeg et rødt laserlys, som sigtede på min mave, fortæller Thomas Nilsson til VG.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet