Annonce
Udland

Politi melder om betydeligt antal dræbte i New Zealand

Redningsmandskab ankommer med en person på en båre til et hospital i Christchurch i New Zealand, hvor der meldes om et blodigt skyderi ved en moské. Foto: Reuters Tv/Reuters

Mange mennesker er dræbt i skyderier i to moskéer i Christchurch, oplyser politiet. En person er pågrebet.

Der er et "betydeligt" antal sårede og dræbte efter skyderierne fredag i Christchurch, siger byens politichef, Mike Bush, på et pressemøde.

Han kan endnu ikke sætte tal på, hvor mange ofre der er efter fredagens angreb mod to moskéer i byen.

Tre mænd og en kvinde er i politiets varetægt. Politiet kan endnu ikke udelukke, at der er flere gerningsmænd.

Mange ofre er blevet dræbt i eller ved to forskellige moskéer i byen. Politiet opfordrer alle til at holde sig inden døre og understreger, at situationen fortsat er "meget alvorlig".

Politiet ved endnu ikke, om der er risiko for angreb mod andre moskéer eller andre steder i Christchurch eller det øvrige New Zealand, siger Bush.

En mand, der har taget skylden for skyderierne, har lagt et 74 siders indvandringskritisk manifest på nettet, hvor han forklarer sin baggrund og sit motiv for angrebet, skriver AP.

Han er tilsyneladende en af de fire, der er pågrebet.

Et øjenvidne oplyser, at en sortklædt mand gik ind i al-Noor moskéen, hvorpå adskillige skud blev hørt.

Folk flygtede fra stedet, og derpå stak gerningsmanden også af, fortæller Len Peneha, som gik ind i moskéen for at forsøge at hjælpe.

- Jeg så døde mennesker over det hele, siger Len Peneha til nyhedsbureauet AP.

Et andet øjenvidne, der befandt sig i moskéen, siger til tv-stationen TVNZ, at skyderiet varede i 20 minutter, og at gerningsmanden systematisk gik gennem moskéen og skød folk.

Kort efter at skyderiet gik i gang, blev der også meldt om skyderi i en anden moské i byen, skriver newzealandske medier.

Bevæbnede betjente er på plads over det meste af byen, oplyser politiet i Christchurch, som opfordrer indbyggerne til at blive inden døre.

Politichef Mike Bush betegner det som en "hidtil uset" og "meget alvorlig" situation.

Politiet har uskadeliggjort flere bomber i biler i byen.

Det er ikke umiddelbart klart, om der er en sammenhæng med skyderierne.

Et øjenvidne oplyser til Radio New Zealand, at han hørte skud ved al-Noor moskéen, og at der lå mindst fire mennesker på jorden.

- Der var blod overalt, siger øjenvidnet.

Et andet øjenvidne siger til tv-stationen One News, at han så tre mennesker ligge blødende på jorden uden for moskéen.

Skyderiet fandt sted under fredagsbønnen, hvor omkring 300 mennesker var samlet i moskéen, rapporterer Radio New Zealand.

  • Video grab of emergency services personnel push stretchers carrying a person into a hospital, after reports that several shots had been fired, in central Christchurch
    Redningsmandskab ankommer med en person på en båre til et hospital i Christchurch i New Zealand, hvor der meldes om et blodigt skyderi ved en moské. Foto: Reuters Tv/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget