Annonce
Udland

Politi sender tåregas mod decimeret demonstrantgruppe i Paris

En demonstrant med en af de gule sikkerhedsveste, der kendetegner protesterne i Paris, holder et fransk flag op foran politiet i hovedstaden. Foto: Zakaria Abdelkafi/Ritzau Scanpix

Lørdagens demonstrationer i Paris begyndte roligt, men endte i sammenstød og med endnu et dødsfald.

Antallet af demonstranter på gaden i Paris var næsten halveret i forhold til sidste weekend, da protestbevægelsen "De Gule Veste" lørdag endnu en gang førte an i demonstrationer i den franske hovedstad.

Ifølge det franske indenrigsministerium havde omkring 66.000 personer været på gaden frem til klokken 18.00 lørdag. Sidste weekend lød antallet på omkring 126.000 demonstranter på det tilsvarende tidspunkt.

Dermed tyder det på, at i hvert fald nogle af de vrede franskmænd har lyttet til præsident Emmanuel Macrons ord.

Macron har opfordret demonstranterne til at indstille deres aktioner og give regeringen arbejdsro. Præsidenten har samtidig bebudet en række lettelser på skatter og afgifter og en forhøjelse af mindstelønnen.

Lørdagens demonstrationer på Champs-Élysées begyndte relativt roligt. I løbet af dagen opstod dog også sammenstød mellem utilfredse demonstranter og politiet, der blandt andet benyttede sig af tåregas.

Tidligt lørdag aften har politiet fået ryddet den parisiske hovedgade for demonstranter og åbnet for trafik. Mindst 148 personer er blevet anholdt.

En enkelt person mistede også livet lørdag. Det oplyser belgisk politi. Det skete, da han kørte ind i en vejafspærring ved den fransk-belgiske grænse.

Dermed har syv personer mistet livet i forbindelse med demonstrationerne.

De voldsomme demonstrationer begyndte 17. november i protest imod højere afgifter på benzin og diesel fra januar. Aktivisterne iklædte sig gule veste, der er sikkerhedsveste, som ligger i biler.

Siden da har demonstrationerne bredt sig. Der er også kommet flere krav.

Franskmændene har beskyldt præsident Macron for at være ligeglad med problemer, som almindelige mennesker slås med.

Over 1400 demonstranter er kvæstet siden de første demonstrationer. Over 700 politifolk og brandmænd er kommet til skade.

  • FRANCE-POLITICS-SOCIAL-DEMO
    En demonstrant med en af de gule sikkerhedsveste, der kendetegner protesterne i Paris, holder et fransk flag op foran politiet i hovedstaden. Foto: Zakaria Abdelkafi/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet