Annonce
Udland

Politi: Sort skuespiller sendte racistiske breve til sig selv

Den 36-årige skuespiller Jussie Smollett er gået fra at være offer til at være mistænkt, efter at han berettede om et racistisk og homofobisk motiveret overfald. Det viser, sig at han angiveligt selv iscenesatte angrebet. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Jussie Smollett iscenesatte hadforbrydelser for at promovere sin egen karriere, mener politiet.

Den amerikanske skuespiller Jussie Smollett iscenesatte et racistisk og homofobisk motiveret overfald, fordi han var utilfreds med sin løn og for at promovere sin egen karriere.

Det mener politiet i den amerikanske storby Chicago.

Han skal ifølge politiet have betalt et brødrepar 3500 dollar for at iscenesætte angrebet.

På et pressemøde torsdag oplyser politiet i øvrigt, at skuespilleren angiveligt har sendt trusselsbreve til sig selv med racistisk og homofobisk indhold.

Brevene skal være blevet sendt til hans arbejdsplads.

- Han udnyttede racismens smerte og vrede til at promovere sin karriere, siger Eddie Johnson fra Chicagos politi.

- Den her iscenesatte episode er et ar på Chicago, som byen på ingen måde har fortjent, tilføjer han senere.

36-årige Jussie Smollett er sort og homoseksuel. Han er blandt andet kendt for sin rolle i tv-serien "Empire".

Torsdag blev han anholdt og sigtet for at give falsk anmeldelse om et overfald, som han fortalte politiet om 29. januar. Smollett fortalte, at han var blevet overfaldet af personer, han beskrev som tilhængere af USA's præsident, Donald Trump.

I forklaringen lød det, at de to mænd skulle have råbt racistiske og homofobiske skældsord efter ham. Desuden skulle de have hængt en løkke om halsen på ham.

Skuespilleren skal også have oplyst, at overfaldsmændene skal have hældt blegemiddel ud over ham.

Torsdag aften dansk tid er Smollett blevet løsladt fra fængsel efter at have betalt kaution.

Et brødrepar har været anholdt i sagen, men de blev begge løsladt uden sigtelse efter to dage. Efterforskerne blev mistænksomme, efter at de to mænd sagde, at de var blevet hyret til at iscenesætte overfaldet.

De advokater, der repræsenterer Smollett, har meldt ud, at de vil gennemføre deres egen undersøgelse.

- Som en hver anden person har hr. Smollett ret til en formodning om uskyld, siger advokaterne Todd Pugh og Victor Henderson ifølge AFP.

  • FILES-BRITAIN-US-ENTERTAINMENT-CRIME-TV-SMOLLETT
    Den 36-årige skuespiller Jussie Smollett er gået fra at være offer til at være mistænkt, efter at han berettede om et racistisk og homofobisk motiveret overfald. Det viser, sig at han angiveligt selv iscenesatte angrebet. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt