Annonce
Udland

Politiet øger bemanding ved Joker-premiere i Los Angeles

I Los Angeles har politiet valgt at øge patruljeringen ved biografer i forbindelse med premieren på en ny film om Batman-skurken Jokeren. Her ses en plakat for filmen uden for Warner Brothers Studios i Californien. Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix

Efter frygt for vold ved premiere på film om Batman-skurk øger politiet i Los Angeles bemanding ved biografer.

Politiet i Los Angeles har besluttet at øge patruljeringen ved byens biografer i forbindelse med premieren på filmen "Joker". Det oplyser politiets talskvinde Rosie Cervantes.

Beslutningen om en mere synlig polititilstedeværelse er truffet, efter at kritikere har anklaget filmen for at opfordre til vold.

"Joker" handler om Jokeren, den ikoniske skurk fra Batman-universet, som i filmen portrætteres af den amerikanske skuespiller Joaquin Phoenix.

Politiet vil sørge for "høj synlighed i nærheden af biograferne, når filmen har premiere" i næste uge. Der har dog ikke været nogle konkrete trusler i området omkring Los Angeles, oplyser talskvinden.

Premieren på den nye film om Jokeren finder sted, syv år efter at en gerningsmand åbnede ild og dræbte 12 personer i en biograf i Aurora i den amerikanske delstat Colorado. Det skete under en visning af Batman-filmen "The Dark Knight Rises".

Tidligere i denne uge har pårørende til flere af de dræbte sendt et åbent brev til filmbranchen i Hollywood. Her har de udtrykt bekymring over den voldelige handling i "Joker".

- Da vi hørte, at Warner Brothers ville udgive en film med titlen "Joker", som portrætterer karakteren i et sympatisk lys, måtte vi stoppe op, lyder det i brevet.

I filmen møder seerne Jokeren, før han bliver en skurk. Han er en meget deprimeret ung mand, der kæmper med en svær karriere som komiker. Og efter mange afvisninger og slag fra samfundet tager han sin skæbne i egne - meget voldelige - hænder.

I brevet påpeger de pårørende, at gerningsmanden i Aurora ligeledes var et "socialt isoleret individ, der følte sig uretfærdigt behandlet af samfundet".

De pårørende understreger i brevet, at de støtter ytringsfriheden og den kunstneriske frihed.

Men de opfordrer den amerikanske filmindustri til fremover at bruge sin platform til at gå imod våbenindustrien og støtte ofre for skyderier.

"Joker" løb tidligere i september med hovedprisen ved årets filmfestival i Venedig.

Filmen har premiere i danske biografer den 3. oktober.

"Joker" vandt tidligere i september hovedprisen ved dette års filmfestival i Venedig. Hovedrolleindehaver Joaquin Phoenix (til venstre) og instruktør Todd Phillips (til højre) tog imod prisen, Guldløven. Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix
  • US-ENTERTAINMENT-FILM-JOKER-POLICE
    I Los Angeles har politiet valgt at øge patruljeringen ved biografer i forbindelse med premieren på en ny film om Batman-skurken Jokeren. Her ses en plakat for filmen uden for Warner Brothers Studios i Californien. Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
  • ITALY-CINEMA-VENICE-FILM-FESTIVAL-MOSTRA
    "Joker" vandt tidligere i september hovedprisen ved dette års filmfestival i Venedig. Hovedrolleindehaver Joaquin Phoenix (til venstre) og instruktør Todd Phillips (til højre) tog imod prisen, Guldløven. Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud