Annonce
Udland

Politihelikopter spøger i Breivik-sag

Kritikken af norsk politis manglende brug af politihelikopter under terrorangrebet 22. juli skærpes.

Politihelikopteren var klar, og besætningen var parat lige efter bombeangrebet mod Regeringskvarteret 22. juli i Norge. Men de blev bedt om at vente, skriver avisen Aftenposten.

Helikoptertjenesten henvendte sig til krisestaben i Oslo ti minutter efter terrorangrebet, men fik svaret, at der ikke var behov for tjenesten, og at den skulle forholde sig afventende.

Besætningerne, der var sendt på fire ugers sommerferie for at spare penge, var hjemme og meldte sig frivilligt til tjeneste, så snart de havde hørt nyheden om bilbomben. I Oslos lufthavn Gardermoen stod helikopteren parat.

Stabschef Johan Frederiksen, Oslo politidistrikt, sagde i forrige uge til Aftenposten, at "det er helt uaktuelt at bruge helikopteren som redskab i en vanskelig situation. Den kan ikke bruges til at indsætte folk, i en skærpet situation eller som ildstøtteplatform".

Det modsiges af systemoperatør Frank Jensen, der styrede datamaskinerne og kameraerne i den norske politihelikopter fra 2002 til 2007.

- Det er netop her, helikopteren har sin styrke. Med dens avancerede udstyr kan den operere uden selv at komme i skudlinjen. Helikopteren har været benyttet i vanskelige situationer i mange år og har vist sig at være til uvurderlig hjælp for de landstyrker, der står for angreb og tilfangetagelse, siger Jensen.

Frederiksen siger, at spørgsmålet om evalueringen af helikopteren vil blive en vigtig del af politiets evaluering af arbejdet, der blev udført efter terrorangrebene.

- Hvis det havde været praktisk muligt at få helikopteren i luften tidligere, og det i den gennemgang, vi nu skal have, viser sig, at det havde været muligt, så kan politiet kritiseres for ikke at have været i luften tidligere, siger Johan Frederiksen.

/ritzau/NTB

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Vejret

Opjusterer varsel om kraftig regn: Op til 50 millimeter på seks timer

Guldborgsund

Sparebehov i kommune kan være mindre end ventet

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Lolland

Nyt erhvervsområde har kæmpe potentiale

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Guldborgsund

Folkefest på Torvet, da Danmark fik endnu et EM-point

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Guldborgsund

Scandlines-ros til regeringen: - Det er en klog beslutning

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?

112

Bil brød i brand på motorvejen: Nu er der nyt

Lolland

Lang kø, da ny sportsforretning slog dørene op

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Annonce
Annonce
Vejret

Åh nej! Risiko for skybrud over LF

112

Bandidos-rockere anholdt: Politiet afslører stort kokainnetværk

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

Knuthenborg

Unikt dinosaur-kranie udstilles på Lolland: Det eneste sted i verden

Sport

Visma melder motiveret Vingegaard klar til Tour-forsvar

Lolland

Lolland helt i top med handicaphjælp