Annonce
Udland

Populært karneval i Venedig bliver afbrudt af virusudbrud

Folk i kostumer ses her tidligere i løbet karnevalet i norditalienske Venedig. Karnevalens sidste to dage er blevet aflyst på grund af et udbrud af coronavirus. Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

De første tilfælde af coronavirus er bekræftet i Venedig, der har valgt at afbryde traditionsrigt karneval.

De sidste to dage af et traditionsrigt karneval i Venedig er blevet aflyst på grund af et igangværende udbrud af coronavirus.

Det oplyser guvernøren i Veneto-regionen, Luca Zaia.

Den populære turistby Venedig ligger i den norditalienske Veneto-region.

Venedigs karneval, der tiltrækker turister fra hele verden, begyndte 8. februar og skulle være fortsat mandag og tirsdag indtil 25. februar.

- Men efter i aften vil der være forbud mod Venedigs karneval, og det vil der også være mod alle andre begivenheder - herunder sportsbegivenheder - frem til og med den 1. marts, siger Venetos guvernør.

Programmet for søndag vil blive gennemført som planlagt, lyder det.

Tidligere på søndagen annoncerede guvernøren, at der var blevet bekræftet de to første tilfælde af coronavirus i Venedig.

Det nordlige Italien er blevet ramt hårdt af et igangværende udbrud af coronavirus. I Veneto er i alt 24 personer blevet smittet, mens 89 personer har fået virusset i naboregionen Lombardiet.

På landsplan er 132 personer blevet smittet af virusset i Italien.

Det er også to italienere, en mand og en kvinde, der er blevet de første europæere til at miste livet som følge af virusset.

Coronavirusset brød ud sidst i december sidste år. Udbruddets epicentrum var og er millionbyen Wuhan i det centrale Kina.

Siden begyndelsen på udbruddet er over 77.000 kinesere blevet smittet med virusset. 2445 kinesere har mistet livet på grund af det.

Coronavirus har spredt sig til omkring 30 lande over hele kloden.

Det hårdest ramte land ud over Kina er Sydkorea. Her er antallet af smittede steget drastisk de seneste dage. Fra lørdag til søndag gik antallet fra 433 til 602 smittede. Derudover er seks personer døde på grund af virusset.

  • TOPSHOT-ITALY-VENICE-CARNIVAL
    Folk i kostumer ses her tidligere i løbet karnevalet i norditalienske Venedig. Karnevalens sidste to dage er blevet aflyst på grund af et udbrud af coronavirus. Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?