Annonce
Udland

PORTRÆT: Akademikeren Åkesson får svensk supervalg

Jimmie Åkesson leder Sveriges mest udskældte parti, Sverigedemokraterna, som nu er tredjestørst i Riksdagen.

Den 35-årige nybagte far og leder af det stærkt omdiskuterede parti Sverigedemokraterna (SD), Jimmie Åkesson, kan efter en valgkamp med megen modgang juble over resultatet ved riksdagsvalget - partiet er nu det tredjestørste i Riksdagen.

Med 12,9 procent af stemmerne har opbakningen aldrig været større og er steget med mere end 7 procentpoint siden valget i 2010.

Jimmie Åkessons interesse for politik blev antændt af Sveriges optagelse i EU. Da Åkesson i 1995 ledte efter et parti, der ligesom han selv var modstander af EU, faldt valget på SD. Her var medlemmerne ikke var blege for at udtrykke had til alt, der ikke var svensk.

På et tidspunkt rettede Åkesson øjnene mod Danmark, hvor han var fascineret af det frisprog, der blev brugt om indvandring - først af Mogens Glistrups Fremskridtspartiet og siden af Pia Kjærsgaard i Dansk Folkeparti. Han lægger heller ikke skjul på inspirationen fra Danmark.

Lederen af det omdiskuterede parti har dog ikke fået politik ind med modermælken. Kun morens mand interesserede sig for politik, og han stemte på Moderaterna. Det var også partiet, som de unge i Åkessons hjemby Sölvesborg i Blekinge meldte sig ind i, men mest for festernes skyld.

Den politiske karriere kom for alvor i gang, da Jimmie Åkesson stiftede bekendtskab med Sverigedemokraterna. Den unge statskundskabsstuderende steg hurtigt i graderne i partiet, og i 2005 måtte han sætte studierne på pause for at kunne hellige sig posten som partiformand.

Først ved valget i 2010 lykkedes det Sverigedemokraterna at komme over spærregrænsen. Det var første gang, at et parti med så markante holdninger til indvandring har fået folkets støtte. Søndag gav vælgerne så SD stemmer nok til at blive det tredjestørste parti i Riksdagen.

Åkesson har tidligere følt sig provokeret af det, han kalder de svenske mediers politiske korrekthed. I denne valgkamp har det dog ikke kun handlet om politisk korrekthed.

Tabloidaviserne Expressen og Aftonbladet har drevet regulær kampagnejournalistik mod SD og dets kandidater.

Ligesom sin forgænger Mikael Jansson har Jimmie Åkesson valgt en hård linje over for åbenlyst racistiske og nynazistiske medlemmer, som er blevet udrenset.

I 2010 blev hans parti valgt ind i Riksdagen med 5,7 procent af stemmerne. Med en opbakning på mere end det dobbelte ved valget i år, er hans mission at genoprette en fælles national identitet for Sverige.

Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze