Annonce
Udland

Præst er dræbt under afsluttet gidseldrama i fransk kirke

Politiet har dræbt to gidseltagere i kirke, hvor mænd med knive tilbageholdt flere og dræbte en præst.

En 85-årig præst er dræbt under et gidseldrama tirsdag formiddag i en kirke i den franske by Saint-Etienne-du-Rouvray, hvor flere personer blev tilbageholdt.

To gidseltagere er dræbt af politiet, mens et andet gidsel er livstruende såret.

Islamisk Stat har via nyhedsmediet Amaq taget skylden for angrebet. Den franske præsident, François Hollande, siger, at de to gerningsmænd erklærede et tilhørsforhold til den ekstremistiske gruppe.

De to gidseltagere skulle ifølge avisen Le Figaro have sneget sig ind i kirken under en messe. Der var en præst og fire bedende i kirken - heriblandt to nonner.

25 minutter efter de første meldinger om hændelsen blev gerningsmændene skudt og dræbt af politiet.

- På et tidspunkt kom de to gerningsmænd ud fra kirken, og så blev de dræbt af elitebetjentene, siger Pierre-Henry Brandet, en talsmand i indenrigsministeriet til France Info.

Paven har fordømt gidseltagningen, som Vatikanet kalder ekstra uhyrlig, da angrebet var rettet mod et helligt sted.

Episoden udspillede sig i byen Saint-Etienne-du-Rouvray, der ligger nær Rouen nordvest for den franske hovedstad, Paris. Kirken ligger ved rue Lazare Carnot.

Den franske præsident, François Hollande, var tirsdag eftermiddag på gerningsstedet sammen med indenrigsminister Bernard Cazeneuve.

- Daesh (Islamisk Stat, red.) har erklæret krig mod os. Vi må kæmpe denne krig med alle midler under respekt for loven, som gør os til et demokrati, sagde Hollande.

I Danmark vækker angrebet reaktioner hos udenrigsminister Kristian Jensen (V).

- Jeg fordømmer stærkt endnu et barbarisk angreb - igen i Frankrig. Tanker går til ofre og deres familier. Vi må stå sammen mod terror, skriver den danske udenrigsminister på Twitter.

For halvanden uge siden blev Frankrig også rystet af et voldsomt angreb på strandpromenaden i Nice, hvor 84 mennesker blev dræbt, da en mand i lastbil kørte ind i en menneskemængde.

Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen