- Hver gang, jeg ser, hvad jeg og min familie betaler for sundhed, bliver jeg syg.
Det fortæller 46-årige Fiona, mor til to, som i modsætning til 50 millioner amerikanere har en sundhedsforsikring.
Der er stor frustration blandt amerikanere over de enorme beløb, der går til landets vildt komplicerede sundhedssystem.
Og de kan få mere at gruble over, når USA's højesteret senere torsdag skal afgøre, om præsident Barack Obamas sundhedsreform respekterer landets forfatning.
Obamas reform, der ofte nedsættende omtales som Obamacare, vil sikre, at 32 millioner amerikanere, der i dag er uden sygeforsikring, også er dækket. Den vil samtidig forhindre forsikringsselskaber i at nægte forsikringer til folk, der i forvejen har en lidelse.
Men kun hvis højesteretten undlader at erklære reformen for forfatningsstridig.
Hvis afgørelsen går imod regeringen, så kan amerikanerne fortsat regne med at skulle grave sig igennem et bjerg af papirer og ofte uforståelige forsikringsbetingelser.
Fiona har allerede efter amerikanske forhold god sundhedsdækning.
Hun betaler 10 dollar (60 kroner) for at gå til lægen og 100 dollar (600 kroner) for et besøg på skadestuen.
Mindre former for operative indgreb koster hende 400 dollar (2400 kroner).
Men beløbene summer sig op. Fiona gætter på, at hendes årlige sundhedsudgifter løber op i 6500 dollar (knap 39.000 kroner) om året.
- Det er så skræmmende at tænke på, hvad det ville betyde for min økonomi, hvis jeg blev rigtig syg, siger hun.
Prisen for sundhedsydelser ligger langt over, hvad de fleste uforsikrede kan klare.
For dem koster et besøg hos lægen 150 dollar (900 kroner), en hudlæge, der skal fjerne et mindre modermærke, kan tage 200 dollar (1200 kroner), og en mammografi kan koste helt op mod 1400 dollar (8400 kroner).
Som sundhedsforsikret har Fiona et kæmpe papirarbejde for at holde orden i sine forsikringsforhold og regninger.
Et hold af dybdeborende journalister sammenlignede fornylig et hospital i Massachusetts med et tilsvarende i Toronto, Canada. På det første var der ansat 300 i regningsafdelingen. I Toronto kun tre.
/ritzau/AFP