Annonce
Udland

Probritiske unge kaprer bus og angriber betjente i Belfast

Den britiske premierminister, Boris Johnson, maner til ro efter en uge med vold i den nordirske hovedstad.

Unge nordirere i et probritisk område i Belfast har onsdag aften sat ild til en kapret bus og angrebet politibetjente med sten.

Optøjerne er de seneste i en række af angreb, der begyndte i den nordirske hovedstad i sidste uge.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, siger, at han er "dybt bekymret" over volden.

Adskillige betjente er kommet til skade de seneste dage, hvor demonstranter har brændt biler af og kastet benzinbomber mod politibetjente.

Volden er opstået midt i en voksende frustration blandt mange nordirske tilhængere af en tæt tilknytning til resten af Storbritannien. De er blandt andet utilfredse med nye handelsbarrierer, der er opstået som følge af Storbritanniens udtræden af EU.

Det probritiske, konservative parti i Nordirland Democratic Unionist Party (DUP) har samtidig peget på en beslutning fra politiet om ikke at retsforfølge medlemmer af det nationalistiske parti Sinn Fein for at have deltaget i en stor begravelse sidste år, der brød covid-19-reglerne.

Omvendt har Sinn Fein bebrejdet DUP for at optrappe spændingerne med partiets stærke modstand mod de nye handelsordninger og opfordringer de seneste dage til regionens politichef om at træde tilbage.

Ifølge Nordirlands politi er en del af den seneste uges vold påvirket af "kriminelle elementer", som har hjulpet med at planlægge angrebene.

Onsdagens optøjer fandt sted nær Shankill Road i det vestlige Belfast nær en såkaldt fredsmur, der adskiller området fra Falls Road, der er en nationalistisk højborg.

Muren blev opført mellem de to lokalsamfund for at forhindre sammenstød i løbet af tre årtier med sekterisk vold i Nordirland, der mere eller mindre stoppede med en fredsaftale i 1998.

- Jeg er dybt bekymret over de scener, der udspiller sig i Nordirland, særligt angrebene på PSNI (politiet i Nordirland, red.), der beskytter offentligheden og forretninger, angrebet på en buschauffør og overfaldet på en journalist.

- Måden at løse forskelle på er gennem dialog, ikke gennem vold eller kriminalitet, skriver Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, på Twitter sent onsdag aften.

Både lederne af Sinn Fein og DUP, der er Nordirlands to største partier, har fordømt volden.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing