Tidlige tal for deltagelse ved EU-valget viser, at 51 procent har stemt, hvilket er største andel siden 1994.
EU-Parlamentets foreløbige prognoser om valgdeltagelse viser, at 51 procent af EU-borgerne har afgivet deres stemme, hvilket er det "højeste i mindst 20 år".
EU-professor Marlene Wind følger valget fra Bruxelles, og hun er ikke i tvivl om, hvad der har fået flere op af stolen.
- Stigningen i valgdeltagelse stammer fra brexit på den ene side og klimadagsordenen på den anden, siger Marlene Wind om prognosen.
Brexit har givet mange en "opvågning", da Storbritanniens udfordringer har vist, hvor dybt EU er forankret i hvert medlemsland, og hvor vigtig unionen er for mange lande.
Men især den stadigt mere fremtrædende klimadagsorden, mener Wind, har haft stor betydning.
- Folk, der normalt ikke er interesserede i politik, men er optaget af klima har mødt op og stemt, siger hun.
De foreløbige prognoser, som er baseret på en blanding af valgstedsmålinger samt andre nationale målinger, viser en markant fremgang for partigruppen De Grønne, der står til at vokse med 19 mandater i forhold til valget i 2014.
Partigruppen stammer fra Tyskland, hvor partiet groede ud af 1980'ernes protestbevægelse mod atomkraft. Gruppen har en stærk klimaprofil og ønsker blandt andet skat på flyrejser.
Prognosen giver desuden 177 mandater til EU-Parlamentets største gruppe, konservative EPP, hvilket vil være en tilbagegang på 44 mandater i forhold til i 2014.
Det mener Marlene Wind, vil få konsekvenser for EPP's leder, Manfred Weber, i hans kamp for at overtage Jean Claude Junckers job som formand for EU-Kommissionen.
- Hans håb om at blive formand vil blive alvorligt svækket, hvis resultaterne bliver, som de ser ud til nu, siger Wind.
Socialdemokraterne, parlamentets næststørste gruppe, står også til at få en vælgerlussing. Ifølge prognosen vil gruppen få 147 mandater, hvilket vil være en tilbagegang på 44.