Annonce
Udland

Professor: Labour-medlemmers farvel kan skabe nyt parti

Chuka Umunna, der ses på talerstolen til pressemøde om udtrædelsen fra Labour-partiet, er den mest prominente af de syv, der forlader partiet, fortæller Ole Helmersen, professor ved CBS. De resterende seks medlemmer af parlamentet er ifølge professoren ikke synderligt kendt i offentligheden. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Syv parlamentsmedlemmers farvel til partiet Labour kan blive historisk for britisk politik, mener professor.

En helt ny politisk situation i Storbritannien kan være undervejs.

Det mener Ole Helmersen, professor ved CBS med stor indsigt i britisk politik, efter at syv parlamentsmedlemmer mandag meldte ud, at de forlader Labour-partiet i protest.

- Der har i længere tid været rygter om, at en del midtersøgende parlamentsmedlemmer også fra det konservative parti ville være interesserede i at bryde ud.

- Og mange valganalyser viser faktisk, at der er en stor efterspørgsel blandt britiske vælgere efter et midterparti, siger han.

Efterspørgslen efter et alternativ kan ifølge Ole Helmersen resultere i et nyt midterparti.

- Midten har på en måde været væk i britisk politik. Så det bliver interessant at se, om flere midtersøgende medlemmer af parlamentet fra Labour og De Konservative vil følge trop (bryde ud af deres partier, red.), siger Ole Helmersen.

De syv medlemmer beskriver sig selv som uafhængige, hvorfor de ikke nødvendigvis vil stemme det samme. I forhold til det helt store spørgsmål i britisk politik er de dog enige.

- De er klart remainere (ønsker at blive i EU, red.). Og de tilhører samtidig den del af Labour, der går ind for, at der skal være en ny folkeafstemning om Theresa Mays brexitaftale. Det er nok deres primære interesse i det her, siger Ole Helmersen.

Adspurgt på mødet ville de dog ikke svare på, hvorvidt det kunne tænkes, at de ville stemme med regeringen i spørgsmålet om brexit.

- Det er svært at sige, om dette kan skabe flertal for en ny folkeafstemning. Grundlæggende er de syv modstandere af no deal, men de er også modstandere af brexitaftalen.

- Men jeg tror ikke på, det ender med en no deal (at Storbritannien forlader EU uden en aftale, red.), og der trækker det her yderligere i den retning, siger Ole Helmersen.

Til pressemødet kom hver af de syv med deres bemærkninger til, hvorfor de havde valgt at forlade partiet. Og selv om mange talte meget om brexit, så stikker konflikten dybt i partiet, mener professoren.

- Meget af deres kritik går grundlæggende på, at de ikke længere kan genkende partiet. Meget bliver dikteret oppefra, og det er med Jeremy Corbyn blevet meget venstredrejet.

- Det svarer lidt til, at venstrefløjen i Danmark var ét parti, og at Enhedslisten havde magten. Det ville nok heller ikke gå helt stille af sig.

- Så på den måde er det her også udtryk for, at der er en konflikt i Labour om, hvad for et parti det skal være. Skal det være meget venstreorienteret, eller skal det være mere omkring midten som under Tony Blair, siger Ole Helmersen.

Sidst man i Labour så en stor gruppe af medlemmer forlade partiet, var i 1981, hvor fire fremtrædende medlemmer gik.

Det førte til, at cirka 30 medlemmer af parlamentet for Labour fulgte trop, og de stiftede et nyt parti. Det vil med al sandsynlighed være det, som de syv nu håber på vil ske, fortæller Ole Helmersen.

De syv tidligere medlemmer af Labour er: Chuka Umunna, Luciana Berger, Chris Leslie, Angela Smith, Mike Gapes, Gavin Shuker og Ann Coffey.

  • BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-LABOUR
    Chuka Umunna, der ses på talerstolen til pressemøde om udtrædelsen fra Labour-partiet, er den mest prominente af de syv, der forlader partiet, fortæller Ole Helmersen, professor ved CBS. De resterende seks medlemmer af parlamentet er ifølge professoren ikke synderligt kendt i offentligheden. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet