Annonce
Udland

Professor: Persona non grata-situationer er meget sjældne

Når Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at han vil have ti ambassadører erklæret uønskede i Tyrkiet, kan det også være for at vise, at han tør sige de store lande imod, vurderer professor. (Arkivfoto) Foto: Sputnik/Reuters

Det får ikke diplomatiske konsekvenser, at dansk ambassadør i Tyrkiet erklæres uønsket, vurderer professor.

At kalde en ambassadør for persona non grata er et alvorligt diplomatisk værktøj, fortæller Martin Marcussen, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Det er meget, meget sjældent, at danske ambassadører eller andre diplomater fra Danmark bliver kaldt persona non grata, siger han.

Lørdag har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagt, at ti ambassadører i Tyrkiet - herunder den danske - vil blive erklæret for uønskede - persona non grata - i Tyrkiet.

At kalde ambassadører for persona non grata er typisk det første diplomatiske skridt inden udvisning.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter at ti ambassadører har opfordret til, at den tyrkiske aktivist Osman Kavala bliver løsladt.

Ud over Danmark har ambassadørerne i Tyrkiet fra Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Frankrig, Holland, USA, Canada og New Zealand underskrevet erklæringen.

Martin Marcussen vurderer dog, at situationen ikke vil få store konsekvenser for den diplomatiske relation mellem landene og Tyrkiet.

- Normalt vil man sige, at det er en ganske alvorlig situation for den diplomatiske relation.

- Lige præcis i dette tilfælde taler vi om et særligt tilfælde, fordi Nato har brug for Tyrkiet som en god allieret, og EU har brug for Tyrkiet som en bufferzone for migrationsstrømmene fra syd, siger han.

Danny Annan, der er Danmarks ambassadør i Tyrkiet, vil ifølge Martin Marcussen forlade landet, i løbet af få dage eller timer efter at han er erklæret non grata. Derefter vil souschefen på ambassaden overtage rollen som stedfortrædende ambassadør.

- Jeg vil tro, at i løbet af et par uger får vi sendt en ny mand derned, som kan overtage rollen som ambassadør, siger han.

Han mener også, at der er meget symbolpolitik involveret, når Erdogan siger, at ambassadørerne skal erklæres uønskede.

- Det er et signal til omverdenen og måske også et signal til den tyrkiske befolkning om, at man er en stærk statsleder, der kan mande sig op og sige de store lande imod.

Det danske udenrigsministerium har lørdag eftermiddag oplyst til Ritzau, at man ikke på nuværende tidspunkt har modtaget en officiel henvendelse fra Tyrkiet om sagen.

  • FILE PHOTO: Turkish President Tayyip Erdogan in Sochi, Russia September 29, 2021
    Når Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at han vil have ti ambassadører erklæret uønskede i Tyrkiet, kan det også være for at vise, at han tør sige de store lande imod, vurderer professor. (Arkivfoto) Foto: Sputnik/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik