Annonce
Udland

Professor: Spanske separatister skyder sig selv i foden

Pedro Sanchez fra det spanske socialistparti PSOE ser ud til at miste regeringsmagten til højrefløjen, efter at hans finanslov onsdag blev stemt ned i parlamentet. Her til morgen har han udskrevet valg i Spanien. (Arkivfoto) Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix

Catalanske separatister har sat premierministeren fra bestillingen efter at have stillet umuligt ultimatum.

De catalanske separatister har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at sætte premierminister Pedro Sanchez stolen for døren i finanslovsforhandlingerne og på den måde fremprovokere et valg.

Det mener Morten Heiberg, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

- Det er svært at se, hvad separatisterne vil få ud af denne her kurs, for den ser ud til at skaffe de højreorienterede til magten. Det vil lægge endnu mere pres på selvstyret i Catalonien og splitte Spanien endnu mere.

- Kommer der en ny regering til højre for midten, kan Catalonien forvente en langt hårdere kurs. Blandt andet er der fra højrefløjen trusler om at genindføre paragraf 155, der vil suspendere det catalanske selvstyre, siger han.

En ultimativ kurs fra de catalanske separatister i parlamentet i Madrid har nu presset en ellers velvillig premierminister til at udskrive valg, mener professoren.

- Sanchez har givet dem (separatisterne, red.) indrømmelser af økonomisk karakter, han har indledt en dialog og startet forhandlinger om en ny selvstyreforfatning. Ting man har ønsket sig, og som har været set som gode i Catalonien.

- Men man har afkrævet Sanchez ret til at afholde en afstemning om løsrivelse fra Spanien. Men det er imod den spanske forfatnings artikel to, så det kan man simpelthen ikke efterkomme, siger Morten Heiberg.

Den umulige opgave stillet fra de catalanske politikeres side kan dog også tjene et formål for de catalanske politikere.

- Skal man se på det her mere magtpolitisk, kan man sige, at separatisterne kan beholde magten i det catalanske parlament, ved at bibeholde et højt konfliktniveau med regeringen i Madrid.

- Jeg tror, det er svært for dem at kravle ned fra det træ, de er kravlet op i. For hvordan skal man kunne forhandle med dem (regeringen i Madrid, red.), man har kaldt for Cataloniens værste fjende?, siger Morten Heiberg.

Den langvarige konflikt om Cataloniens løsrivelse har splittet landet, og det har ført til en højredrejning af værdipolitikken, lyder det fra professoren.

Og de konsekvenser kan række langt ud over spørgsmålet om catalansk selvstændighed.

- Den spanske højrefløj har fået vind i sejlene, og de sætter særligt spørgsmålstegn ved kvinders rettigheder. Den yderste højrefløj ser for eksempel mildere på vold mod kvinder og er modstandere af abort.

- Og det nye højreparti Vox' øgede popularitet presser også det mere moderate parti på højrefløjen Partido Popular. De har også flyttet sig til højre i værdipolitiske spørgsmål.

Det var Partido Popular med Mariano Rajoy i spidsen, der havde premierministerposten i Spanien frem til juni 2018, hvor Sanchez kom til.

Meningsmålingerne peger lige nu på tæt løb mellem blokkene, men at der vil blive dannet en regering til højre for midten. Pedro Sanchez' socialistparti vil dog blive det største, fortæller Morten Heiberg.

- I Spanien er det traditionelt sådan, at centrumvenstre-vælgerne i højere grad er sofavælgere. Derfor handler et valg også i høj grad om mobilisering af vælgere, og det tyder på at blive tæt.

Spanien afholder valg 28. april.

  • SPAIN-POLITICS
    Pedro Sanchez fra det spanske socialistparti PSOE ser ud til at miste regeringsmagten til højrefløjen, efter at hans finanslov onsdag blev stemt ned i parlamentet. Her til morgen har han udskrevet valg i Spanien. (Arkivfoto) Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer