Annonce
Udland

Psykisk syg mand med kniv dræber to og sårer 18 i Kina

I februar sidste år gik en mand amok med en kniv på en skole i Hainan. Han stak otte børn, hvorpå han tog sit eget liv (arkivfoto). Foto: /ritzau/AP/Ap

20 mennesker blev bragt til hospitalet i Guizhou-provinsen. To liv stod dog ikke til at redde efter angreb.

En mand bevæbnet med en kniv har dræbt to mennesker og såret 18 andre i Kina søndag eftermiddag. Manden mistænkes for at være psykisk syg.

Det rapporterer det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Voldelige overfald er sjældne i Kina sammenlignet med andre lande, men i de senere år har der været en række kniv- og økseangreb i landet. Mange af angrebene har været rettet mod børn.

Efter søndagens angreb blev 20 mennesker bragt til hospitalet i Guizhou-provinsen i det sydvestlige Kina. To af de sårede afgik ved døden.

Den formodede gerningsmand er en kinesisk mand på 30 år. Han er i politiets varetægt, mens sagen bliver efterforsket.

Xinhua citerer den mistænktes far for at sige, at hans søn har været plaget af psykisk sygdom.

I januar i år trængte en mand ind i en børnehave i Guangxi-provinsen, hvor han gik til angreb på børn med en kniv. 11 børn blev såret under angrebet i byen Pingxiang.

I februar sidste år gik en mand amok med en kniv på en skole i Hainan. Han stak otte børn, hvorpå han tog sit eget liv.

Der har også været knivangreb rettet mod læger og sygeplejersker begået af pårørende til døde patienter. Gerningsmændene har givet hospitalspersonalet skylden for familiemedlemmers død.

Mellem 2010 og 2012 var der en bølge af angreb mod skoler. Det skriver nyhedsbureauet dpa. I et af angrebene blev ti børn stukket af en mand, som derefter dræbte sig selv.

I de fleste tilfælde har gerningsmanden været mentalt forstyrret.

  • CHINA SCHOOL HOSTAGE DRILL
    I februar sidste år gik en mand amok med en kniv på en skole i Hainan. Han stak otte børn, hvorpå han tog sit eget liv (arkivfoto). Foto: /ritzau/AP/Ap
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang