Annonce
Udland

Putin fejrer russisk militærdag på Krim-halvøen

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er på sit første besøg på Krim-halvøen siden annekteringen af den tidligere ukrainske halvø.

Her deltager han i fejringen af 69-året for sejren i Anden Verdenskrig ved en militærparade på flådebasen i Sevastopol.

Russisk stats-tv viser, hvordan Putin står på et hvidt fartøj, der passerer forbi mindst 10 militærskibe i havnen, og stopper ved hvert skib, så præsidenten kan hilse på besætningerne.

Ifølge AFP forventes der et luftshow, hvor omkring 70 fly deltager, ligesom også Ruslands Sortehavsflåde vil bidrage til underholdningen.

Putins besøg falder ikke i god jord hos regeringen i Ukraines hovedstad, Kijev.

- Denne provokation er endnu en bekræftelse på, at Rusland bevidst forfølger yderligere optrapninger af spændingerne mellem Ukraine og Rusland, skriver Ukraines udenrigsministerium ifølge Reuters i en pressemeddelelse.

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, kalder fredag besøget for "upassende", og den tyske kansler, Angela Merkel, har tidligere kaldt det en "skam", hvis Putin vil bruge mindehøjtideligheden til at besøge Krim-halvøen midt i krisen.

Også USA tager kraftigt afstand fra Putins Krim-besøg.

- Vi accepterer ikke Ruslands ulovlige annektering af Krim. Et besøg som dette vil kun være brænde på bålet og give næring til spændingerne i området, siger talskvinde for USA's Nationale Sikkerhedsråd Laura Magnuson.

Putin var tidligere fredag også til stede ved den årlige militærparade i Moskva, hvor omkring 11.000 soldater deltog.

Derudover har der været flere mindre parader rundt om i hele Rusland, hvilket også gjorde sig gældende i Sevastopol, hvor der nu er lagt op til et ekstra nummer i anledning af præsidentbesøget.

Flådebasen er strategisk vigtig, da det er Ruslands eneste med adgang til Middelhavet. 19. marts stormede prorussiske demonstranter flådebasen og hejste det russiske flag og det russiske flådebanner.

Overtagelsen af flådebasen skete, dagen efter at Putin godkendte - trods Vestens talrige advarsler - en lov, der indlemmer Krim-halvøen i den russiske føderation.

Krim-halvøen er ligesom det øvrige Østukraine ramt af uroligheder, fordi prorussiske separatister ønsker uafhængighed fra Ukraine.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder