Pr-agent i bog: Qatar søgte hjælp hos førende pr-bureauer

Problemerne for emiren og hans land startede for alvor 2. december 2010.

Her blev kuverten åbnet i Zürich i Schweiz, og FIFA's formand, Sepp Blatter, kunne meddele, at Qatar som det første arabiske land ville blive værtsland for fodbold-VM i 2022.

Det, som fulgte, kom som et chok for det hovedrige Qatar. Et land med lidt over 350.000 etniske qatarer. De betjenes af over to millioner gæstearbejdere.

Det første, der ramte, var hårde anklager fra vestlige lande over den svindel og bestikkelse, som med Fifa-lederes hjælp havde skaffet Qatar verdens største sportsbegivenhed.

Det næste var en årelang granskning og kritik af Qatar for den måde, man behandlede landets mange migranter.

Avisen The Guardian kunne i 2021 på baggrund af data fra Nepal, Indien, Pakistan, og Sri Lanka fastslå, at over 6500 migranter, de fleste byggearbejdere, var døde under 10 års arbejde med at opføre fodboldstadions og anden infrastruktur i kvælende varme.

Qatars påstand om, at kun tre har mistet livet under arbejde, mødte hovedrysten.

Det stod hurtigt klart, at Qatar behøvede hjælp til at rette op på sit renommé.

- De flippede ud i 2012-13 og indså, at de behøvede nogen til at hjælpe dem, siger en tidligere vestlig pr-agent til antropologen John McManus i hans bog: "Inside Qatar".

Qatar hyrede Portland Communication, Blue Rubicon og en stribe andre af verdens førende pr-firmaer.

- De havde ingenting. Regeringen havde ingen infrastruktur til kommunikation overhovedet, fortæller pr-agenten.

- De betalte os, og de ville have os til at betale Wall Street Journal og Washington Post. De forstod ikke, at det ikke var den måde, som verden hang sammen på, siger hun.

Da Amnesty International og andre internationale organisationer rettede en sønderlemmende kritik af behandlingen af migrantarbejdere i Qatar, gik det galt.

- Jeg tror ikke, at de forstod, hvordan verden ville opfatte dem. Og resultatet var, at de gik i en tilstand af benægtelse, fortæller en person, der var konsulent for arrangørerne i Qatar, til avisen Financial Times.

I et land uden en kritisk indenlandsk presse og opposition havde Qatar vænnet sig til aldrig at blive kritiseret.

Tværtom var det værtsland for tv-stationen Al-Jazeera, den frieste i den arabiske verden - dog undtaget når det gælder historier om Qatar selv. De huser en amerikansk flybase med 10.000 soldater. De er verdens største producent af flydende gas. En vare, der er stærkt behov for i Europa, hvor strømmen af russisk gas er stoppet.

Og så har man pumpet cirka 1500 milliarder kroner i, at det skal blive det mest overdådige fodbold-VM nogensinde.

Efter de mange års kritik gennemførte Qatar i 2017 arbejdslove, der officielt afskaffede "kafala". Et system der tillod slavelignende forhold for migrantarbejdere. Hvor pas blev taget fra dem, løn ikke blev udbetalt og arbejdere blev indlogeret i uhumske sovesale og barakker uden aircondition.

- Afskaf kafala og overlad resten til os, var beskeden fra de vestlige pr-eksperter.

- Det lyder som om, at det bare var en én samtale. Men det var det ikke. Det tog år, siger en pr-agent.

Men arbejdslovene bliver mange steder ikke efterlevet, lyder kritikken i dag.

Og Qatar har klart demonstreret, at udlændinge ikke skal stikke deres næse i det.

I 2016 blevet et lille dansk filmhold anholdt og frataget deres optagelser af civilklædte politifolk uden for hovedstaden Doha, da de for DR var i gang med et dokumentarprogram om Qatar og VM.

Og der skete med dem det samme som en lang række andre nysgerrige journalister. De er blevet kørt til lufthavnen og bedt om ikke at vise sig igen.

/ritzau/