Annonce
Udland

Rapport advarer om stadig flere virussygdomme fra dyr

Virusset, der forårsager Covid-19, menes at stamme fra flagermus. FN advarer om, at der vil dukke stadig flere af den slags sygdomme op på grund af rovdrift på naturen og udnyttelse af vilde dyr. Arkivfoto er fra den kinesiske millionby Wuhan, hvor det nye coronavirus først blev opdaget. Foto: Aly Song/Reuters

Covid-19 er bare det seneste eksempel på en sygdom, der stammer fra dyr. Tendensen vokser ifølge FN-rapport.

Det nye coronavirus, der har krævet over 500.000 menneskeliv globalt, menes at være videregivet til mennesket fra et dyr, og den slags sygdomme skyldes et stadig mere ødelagt miljø.

Det hedder det i en rapport fra FN's Miljøprogram (Unep) og International Livestock Research Institute (Ilri).

- Verden over var mange overrasket over Covid-19 (navnet på den nye virussygdom), men vi, som arbejder med dyresygdomme, var ikke overrasket. Det her er en pandemi, som i høj grad var forudsigelig, siger Delia Randolph fra Ilri.

Ebola, zika, Mers og sars er blandt andre såkaldt zoonotiske sygdomme, som skyldes, at virus er givet videre til et menneske fra et dyr. Ifølge Unep opstod Covid-19 med stor sandsynlighed i flagermus.

I rapporten fremhæves syv tendenser, der kan frembringe nye sygdomme. Deriblandt en øget efterspørgsel på dyreprotein, en mere intensiv udnyttelse af landbrugsjord, en øget udnyttelse af vilde dyr samt klimaforandringer.

- Videnskaben ved, at hvis vi fortsætter med at udnytte vilde dyr og ødelægge økosystemerne, kan vi regne med en vedvarende strøm af lignende sygdomme, som hopper fra dyr til mennesker, de kommende år, siger Inger Andersen, der er direktør for Unep.

Nye udbrud vil finde sted, hvis myndigheder verden over ikke gør en indsats for at forhindre andre sygdomme i at krydse fra dyr til mennesker.

- Pandemier er ødelæggende for vores tilværelser og vores økonomier, og som vi har set de seneste måneder, er det de fattigste og mest sårbare, som lider mest.

- For at forhindre fremtidige udbrud skal vi blive mere bevidste om at beskytte vores naturlige miljø, siger direktøren for Unep.

Hvert år dør omkring to millioner mennesker, de fleste i fattige lande, af zoonotiske sygdomme, som bliver ignoreret, viser rapporten.

De seneste 20 år har den slags sygdomme medført økonomiske tab på over 100 milliarder dollar ifølge rapporten.

Tallet omfatter ikke tab, som Covid-19 har påført. Det beløb ventes i løbet af nogle år at nå op på 9000 milliarder dollar, hedder det i rapporten.

Ifølge Delia Randolph fra Ilri kommer 75 procent af nye sygdomme fra dyreverdenen. Tendensen begyndte i 1930'erne.

  • Residents pay for groceries by standing on chairs to peer over barriers set up to ring fence a wet market on a street in Wuhan
    Virusset, der forårsager Covid-19, menes at stamme fra flagermus. FN advarer om, at der vil dukke stadig flere af den slags sygdomme op på grund af rovdrift på naturen og udnyttelse af vilde dyr. Arkivfoto er fra den kinesiske millionby Wuhan, hvor det nye coronavirus først blev opdaget. Foto: Aly Song/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang