Annonce
Udland

Renere luft kan være på vej til Europa

Udledningen af fine partikler og kvælstofdioxid fører ifølge WHO til en tidligere død. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Luftforurening er ifølge WHO årsag til en tidligere død. Nyt EU-direktiv sætter nye grænser for forurening.

Fremtiden ser snart lysere ud for luftrenheden i EU-lande. I hvert fald hvis man spørger Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen.

- Det er en bred aftale, der er landet, så jeg er helt sikker på, at vi får stemt det igennem, siger han til Ritzau.

Onsdag stemmer Europarlamentet om et nyt direktiv, som blandt andet skal forsøge at efterleve WHO's skærpede grænser for luftforurening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I direktivforslaget henvises der til WHO's nye retningslinjer for luftkvalitet, som blev udgivet i 2021 på baggrund af en rapport.

Rapporten viser fordelene for folkesundheden og miljøet ved at skærpe grænserne yderligere i kontrast til WHO's tidligere bestemte grænser.

EU's grænseværdier var dog på nogle punkter i forvejen noget højere end WHO's tidligere retningslinjer fra 2005 og ligger langt fra de nye skærpede retningslinjer.

Lektor ved institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Marie Pedersen fortæller, at luftforurening hænger sammen med en tidligere død.

- De her inhalerbare partikler kan komme ind i vores krop og påvirke lungesystemet og give hjertekarsygdom, lungekræft og andre kræftformer, siger hun.

Blandt de nye grænseværdier mener man, at der bør sigtes efter et niveau på 5 mikrogram per kubikmeter af nogle af de mest skadelige partikler. EU's nuværende grænseværdi er på 25.

- Det er en meget stor sænkning, WHO har anbefalet. Det har de gjort ud fra den stigende evidens, vi har for, at der er sundhedsskadelige konsekvenser ved ret lave koncentrationer, siger Marie Pedersen.

Ifølge hende ligger vi i næsten alle EU-medlemslande over de skærpede niveauer.

- I et land som Danmark er der nogle kilder til forurening, som er lokale. Så er der rigtig mange kilder, som ikke er, siger Marie Pedersen.

- Vi har estimeret fra København, at to tredjedele af koncentrationen af for eksempel NO2 kommer fra andre lande.

Skadelige fine- og ultrafine partikler kan nemlig rejse langt.

Ifølge Bergur Løkke Rasmussen vil direktivet blandt andet udmønte sig i modeller, som vil gøre det nemmere at se, hvor luftforurening kommer fra.

- Vi lægger op til, at hvis man i første omgang ikke lever op til grænseværdierne, så skal man lave lokale handlingsplaner for, hvordan man når dertil.

- Hvis det er sådan, at man ikke gør det, så skal der selvfølgelig falde bøder, siger han.

Det moderate parlamentsmedlem sidder i transport- og turismeudvalget.

Han håber på, at direktivet også hjælper i arbejdet med udfasningen af brændselsmotoren på vejtransport, mere grønt brændstof i fly og helt konkret, at krydstogtskibene, der ligger til kajs i København, i højere grad bruger strøm frem for diesel.

I direktivet sigtes der efter en fastsættelse af luftkvalitetsgrænser for 2030. Grænserne skal herefter opdateres, så de ender med at leve op til WHO's nyeste retningslinjer, med henblik på at nå målet om nulforurening senest i 2050.

Økonomisk skulle det også give mening. Kommissionen vurderer, at den årlige pris ved at skulle overholde direktivet vil være mellem 3,3-7 milliarder euro. På den anden side vil man på miljø- og sundhedsfronten spare mellem 36-130 milliarder euro i 2030.

Marie Pedersen mener, at besparelserne muligvis kan være endnu større, da forskning peger hen mod flere sundhedsskadelige konsekvenser ved luftforurening, som endnu ikke er helt bevist grundet manglende data.

/ritzau/

Der er lang vej til de nye grænseværdier

* EU's nuværende årsmiddelgrænseværdier for de skadelige partikler PM2,5 PM10 og kvælstofdioxid er meget højere end WHO's retningslinjer fra 2021.

* EU's grænseværdi for PM2,5 er på 25 mikrogram per kubikmeter mod WHO's 5.

* EU's grænseværdi for PM10 er på 40 mikrogram per kubikmeter mod WHO's 15.

* EU's grænseværdi for kvælstofdioxid er på 40 mikrogram per kubikmeter mod WHO's 10.

/ritzau/

  • Billeder fra Tebbestrup Kær
    Udledningen af fine partikler og kvælstofdioxid fører ifølge WHO til en tidligere død. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb