Annonce
Udland

Rigmand Elon Musk frikendt for at ærekrænke huledykker

Sidste sommer kaldte Tesla-ejer Elon Musk en britisk dykker, som førte an i et forsøg på at redde en gruppe thailandske fodbolddrenge, for en "pædofil fyr". Den britiske dykker mener, at Musk skadede hans omdømme med den kommentar, men det har en distriktsdomstol i Los Angeles fredag afvist. Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix

Tesla-chefen ærekrænkede ikke en britisk dykker, da han sidste år kaldte ham en "pædofil fyr", afgør domstol.

Der var ikke tale om ærekrænkelse, da rigmanden Elon Musk sidste sommer kaldte en britisk dykker for en "pædofil fyr".

Det har en distriktsdomstol i Los Angeles i USA fredag afgjort.

Musk, der er administrerende direktør for elbilfirmaet Tesla, skrev ordene i juli sidste år på twitter, hvor han har 22 millioner følgere.

De var rettet mod den britiske dykker og huleekspert Vernon Unsworth, som ledede en redningsmission, der gik ud på at redde 12 thailandske fodbolddrenge og deres træner ud af en grotte.

De var blevet fanget flere kilometer inde i grotten, da den blev oversvømmet.

Redningsaktionen fik international opmærksomhed, og Elon Musk ønskede at hjælpe børnene. Han tilbød at stille en miniubåd fra sit raketselskab SpaceX til rådighed, så den kunne hente børnene ud af hulen i Thailand.

Unsworth svarede på CNN, at Musk kun var ude efter positiv omtale, og at han kunne "stikke sin miniubåd op der, hvor det gør ondt". Miniubåden var ubrugelig til formålet, mente han.

Den kommentar fik Musk til tasterne.

- Vi vil få en miniubåd hele vejen til hule fem uden problemer. Undskyld, pædo-fyr, du bad om det, skrev han på Twitter som svar på udtalelserne.

Beskeden har han senere beklaget.

- Det var et uprovokeret angreb på et godmodigt forsøg på at redde børnene.

- Jeg var oprevet. Det var forkert og fornærmende, så jeg fornærmede ham tilbage, sagde rigmanden til de seks nævninger under sagen.

Tesla-ejeren har også inden retssagen undskyldt for sin besked på Twitter, som fik Unsworth til at kræve 190 millioner dollar - knap 1,3 milliarder kroner - fra Elon Musk for den skade, som dykkeren mener, at hans omdømme har lidt på grund af kommentaren.

Det var en lettet Elon Musk, som efter frifindelsen udtalte sig til de fremmødte journalister.

- Min tro på menneskeheden er blevet genoprettet, sagde han blandt andet.

  • Elon Musk
    Sidste sommer kaldte Tesla-ejer Elon Musk en britisk dykker, som førte an i et forsøg på at redde en gruppe thailandske fodbolddrenge, for en "pædofil fyr". Den britiske dykker mener, at Musk skadede hans omdømme med den kommentar, men det har en distriktsdomstol i Los Angeles fredag afvist. Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?