Annonce
Udland

Robert Mueller afslutter Rusland-undersøgelse

Chefanklager Robert Mueller har sent fredag indleveret sin rapport om Rusland-undersøgelse til justsministeriet. Rapporten ventes ifølge iagttagere bane vej for en række opsigtsvækkende politiske opgør i Washington. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Særlig anklager Robert Mueller har afleveret Rusland-undersøgelse, hvis hovedkonklusioner vil blive fremlagt.

USA's justitsminister, William Barr, har modtaget rapport fra særlig anklager Robert Mueller om Rusland-undersøgelse. Undersøgelsen er dermed afsluttet.

Den med spænding imødesete rapport skal kaste lys over, hvilken rolle Rusland spillede under præsidentvalgkampen i 2016 og mulige lovovertrædelser begået af præsident Donald Trump.

Tv-stationen CNN citerer en unavngiven embedsmand fra Justitsministeriet for oplysningen om, at Mueller ikke anbefaler yderligere anklager mod nogen person. Nyhedsbureauet AP har samme oplysning.

Mueller, som nu har afsluttet sin langvarige undersøgelse, har klokken 22 fredag aften dansk tid afleveret rapporten til justitsministeren.

Rapportens indhold er ikke umiddelbart blevet offentliggjort.

Men justitsministeriet oplyser ifølge Reuters, at hovedkonklusionerne fra rapporten vil blive offentliggjort, når de bliver afleveret til Kongressen.

Flere prominente demokrater, heriblandt den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, kræver, at hele rapporten bliver offentliggjort, skriver AFP.

Robert Mueller afslutter nu sit arbejde som særlig anklager i løbet af de kommende dage, siger hans talsperson ifølge Reuters.

Overdragelsen til retsudvalgene i Senatet og Repræsentanternes Hus kan ifølge et brev fra justitsminister Barr formentlig ske allerede i weekenden.

Men William Barr vil konsultere både vicejustitsminister Rod Rosenstein og Robert Mueller selv, før han afgør, om - og i givet fald hvor meget af - selve rapporten kan offentliggøres.

Adam Schiff, der er formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, lægger i et interview med CNN op til kamp for at få fuld adgang til materialet.

Schiff siger, at udvalget kan være nødt til at stævne Robert Mueller, hvis ikke udvalget får adgang til bevismaterialet, der ligger til grund for hans rapport.

Der er tvivl om, hvad Mueller vil anklage Trump for. Hvis han overhovedet vil anklage ham.

Undervejs i den to år lange undersøgelse er der allerede rejst sigtelser mod 34 mennesker, heriblandt seks der arbejdede direkte for Trump under valgkampen.

Rapporten ventes ifølge iagttagere at bane vej for en række opsigtsvækkende politiske opgør i Washington.

Det vides ikke, hvorvidt Muellers rapport besvarer en række kernespørgsmål såsom: Arbejdede Trumps stab sammen med den russiske regering i Kreml under valgkampen? Afskedigede Trump sin FBI-direktør for at vanskeliggøre Rusland-undersøgelsen?

Repræsentanternes Hus i USA har med et overvældende flertal vedtaget en resolution, der anbefaler, at Muellers rapport om Trump og Rusland udleveres til Kongressen og offentliggøres.

Resolutionen i Repræsentanternes Hus er stemt igennem med 420 stemmer mod nul. Yderligere fire republikanere, der var til stede i salen, undlod at stemme.

Det sætter Barr, som er nyudnævnt justitsminister, under et stort pres. Også selv om resolutionen ikke er bindende. Der har været spekulationer om, at Barr vil forhindre, at hele eller dele af rapporten offentliggøres.

Donald Trump har raset over Mueller-undersøgelsen. Han har igen og igen kaldt den en "heksejagt".

Han hævder, at undersøgelsen intet vil finde, der belaster ham eller hans kampagnehold fra 2016.

Trumps advokater Jay Sekulow og Rudolph Giuliani hilser i en kort erklæring rapporten velkommen. De gør det klart, at det nu er op til justitsminister Barr at træffe beslutning om næste skridt.

Mueller er tidligere chef for forbundskriminalpolitiet FBI.

  • Mueller has submitted report on Russia investigation: US media
    Chefanklager Robert Mueller har sent fredag indleveret sin rapport om Rusland-undersøgelse til justsministeriet. Rapporten ventes ifølge iagttagere bane vej for en række opsigtsvækkende politiske opgør i Washington. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?