Annonce
Udland

Røde Kors ruster sig til kæmpe flygtningeryk i Irak

Civile flygtede i august landsbyer i udkanten af Mosul, efter at kurdisk-irakiske styrker gik til angreb på Islamisk Stat. Nu ventes op mod en million at flygte, inden den irakiske storby skal befries. Foto: AP/Susannah George

Op mod 1,3 millioner irakere ventes at flygte ud af den sidste store IS-bastion i landet, oplyser Røde Kors.

Over en million irakere ventes at flygte ud af den belejrede by Mosul de kommende uger.

Her skal det sidste store slag mod Islamisk Stat (IS) stå. Og inden da håber den irakiske regering at få så mange af byens indbyggere, op mod 1,3 millioner, i sikkerhed.

Opgaven med at hjælpe de mange flygtninge fra Mosul bliver en af de største for Røde Kors.

Det fortæller generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl. Han befinder sig i øjeblikket i Irak for at forberede den kommende indsats.

- Det er en kæmpe stor opgave, som vi er i gang med at planlægge, siger han.

- Jeg tror ikke, vi har haft udsigt til, at så mange flygter på én gang før. Så det bliver en opgave, der er næsten uoverskuelig, siger han.

Røde Kors er blevet bedt om at kunne hjælpe op mod en million mennesker på flugt fra Mosul.

Hjælpeorganisationens vigtigste opgave bliver at sikre dem mad og hygiejneartikler den første måned, fortæller Anders Ladekarl.

- Vi håber alle sammen, det kommer til at blive en forholdsvist kortvarig affære. Men der er ingen, som aner, hvor lang tid slaget kommer til at tage, og der er ingen, der aner, hvordan byen ser ud, når slaget er overstået, og hvornår folk kan vende tilbage igen.

- Det er folk, der bliver sendt af sted fra hus og hjem, og derfor har behov for alt. Specielt varm mad, siger generalsekretæren.

Angrebet mod Mosul skal ifølge Anders Ladekarl samt internationale medier ske om kort tid. Og der bliver allerede nu kastet løbesedler ned til indbyggerne med beskeden om, at de skal flygte.

Hvis det lykkes at slippe ud af den belejrede by, slutter de flygtede irakere sig til de flere end tre millioner landsmænd, som i forvejen er internt fordrevne.

Hvis Mosul falder, så vil det ifølge nyhedsbureauet Reuters være det hidtil mest alvorlige tilbageslag for Islamisk Stat.

Mosul ligger 400 kilometer nord for hovedstaden Bagdad. Og det var her, at IS' leder Abu Bakr al-Baghdadi i 2014 udråbte et kalifat, som omfattede store landområder i både Irak og Syrien. IS' territorium er dog skrumpet de seneste måneder.

Tidligere på sommeren lykkedes det den irakiske hær, støttet af shiamuslimske militser, at fordrive IS fra Fallujah, der ligger 40 kilometer øst for Bagdad. Det skete efter flere ugers hårde kampe.

  • Mideast Iraq
    Civile flygtede i august landsbyer i udkanten af Mosul, efter at kurdisk-irakiske styrker gik til angreb på Islamisk Stat. Nu ventes op mod en million at flygte, inden den irakiske storby skal befries. Foto: AP/Susannah George
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?