Annonce
Udland

Rusland hævder at have søgt om vaccinegodkendelse i EU

Rusland har tilsyneladende søgt om at få registreret landets vaccine mod covid-19 i EU. Oplysningerne er dog endnu ikke bekræftet i EU. (Arkivfoto) Foto: Agustin Marcarian/Reuters

Det Europæiske Lægemiddelagentur har ifølge russiske forskere modtaget ansøgning om registrering i EU.

Rusland vil nu forsøge at få landets omstridte vaccine mod covid-19 godkendt til brug i Europa.

Det skriver folkene bag den russiske vaccine Sputnik V på Twitter.

Af tweetet fremgår det, at russiske repræsentanter for Sputnik V og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) mødtes tirsdag.

Det tilføjes, at russerne nu har søgt om registrering i EU, og at det forventes, at EMA i februar vil begynde en evaluering af vaccinen.

Ritzau har været i kontakt med EMA, der bekræfter, at agenturets repræsentanter mødtes med udviklere af Sputnik V tirsdag.

Formålet med mødet var at diskutere det videre forløb, skriver EMA i et skriftligt svar.

Agenturet skriver videre, at de russiske udviklere har søgt om "videnskabeligt råd". Det er ifølge EMA del af processen, før et selskab endeligt kan ansøge om godkendelse til brug i EU.

Det er den statslige investeringsfond RDIF (Russian Direct Investment Fund), der står for finansieringen af den russiske vaccine.

Også RDIF hævder onsdag, at russiske forskere har mødtes med repræsentanter for EMA.

RDIF bekræfter, at eksperter fra EMA tirsdag gennemførte en videnskabelig gennemgang for forskerne bag Sputnik V. Over 20 internationale eksperter deltog i mødet, udtaler en talsmand for fonden ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

Ifølge fonden vil EMA indlede et såkaldt "rolling review" af vaccinen i februar.

Et rolling review betyder, at et udvalg under EMA er begyndt at evaluere data om vaccinen fra laboratoriestudier - altså ikke kliniske studier.

Et rolling review betyder således ikke, at der kan træffes en endelig beslutning om, hvorvidt vaccinen er sikker og effektiv. Dertil mangler udvalget på dette tidspunkt i processen stadig store mængder data.

Rusland blev i august 2020 det første land i verden, der godkendte en vaccine mod covid-19.

Vaccinen blev opkaldt efter den første satellit, der blev sat i kredsløb om jorden - Sputnik.

Den hurtige godkendelse af vaccinen blev mødt med stor kritik uden for Rusland. Det skyldes ikke mindst, at vaccinen blev godkendt, inden den havde gennemgået de kliniske test, der normalt er nødvendige for en godkendelse.

  • Argentina continues its vaccination process to medical staff with the Sputnik V vaccine
    Rusland har tilsyneladende søgt om at få registreret landets vaccine mod covid-19 i EU. Oplysningerne er dog endnu ikke bekræftet i EU. (Arkivfoto) Foto: Agustin Marcarian/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet