Annonce
Udland

Saudisk konge: Vi må stå sammen mod Iran

Saudi-Arabien havde torsdag aften indkaldt Golfstaternes Samarbejdsråd til krisemøde for at tale om de tiltagende spændinger i regionen. Foto: Bandar Al-Jaloud/Ritzau Scanpix

Det internationale samfund må forhindre øget iransk indflydelse i regionen, siger kong Salman.

Irans finansiering af militante shiamuslimske bevægelser og stigende indflydelse i regionen er en trussel mod den globale sikkerhed.

Det mener Saudi-Arabiens kong Salman. Han opfordrer det internationale samfund til at tage alle midler i brug for at forhindre, at Iran blander sig i andre landes anliggender.

Det siger han torsdag aften på et krisetopmøde, som Saudi-Arabien har indkaldt Golfstaternes Samarbejdsråd til for at tale om de tiltagende spændinger i regionen.

Kongen minder blandt andet om den formodede sabotage mod fire olietankskibe ud for De Forenede Arabiske emiraters kyst samt et droneangreb mod en vigtig saudiarabisk olierørledning tidligere på måneden.

Det er eksempler på, at "det iranske regimes opførsel og trussel mod den regionale sikkerhed er en åbenlys udfordring mod internationale normer". Det siger kongen ifølge nyhedsbureauet AP.

Med på mødet torsdag aften var statsledere fra Kuwait og Bahrain samt højtstående embedsmænd fra De Forenede Arabiske Emirater, Oman og Qatar. Også Iraks præsident, Barham Salih, deltog.

Salih advarede blandt andet om, at det vil kunne lede til krig i regionen, hvis situationen ikke bliver håndteret på en ordentlig måde.

Samtidig opfordrede præsidenten sine naboer og allierede til at støtte op om stabiliteten i Irak, skriver Reuters.

Iran afviser ifølge nyhedsbureauet "ubegrundede" beskyldninger, der er blevet meldt ud på krisemødet.

Ifølge en talsmand fra det iranske udenrigsministerium har Saudi-Arabien sluttet sig til USA og Israel i et "håbløst" forsøg på at samle en regional modstand mod landet.

I slutningen af april i år besluttede den amerikanske præsident, Donald Trump, at det ikke længere skal være muligt at købe iransk olie uden at blive sanktioneret af USA.

Den melding blev gentaget af USA's særlige udsending til Iran, Brian Hook, torsdag.

I en erklæring udtaler han, at USA vil sanktionere ethvert land, der køber olie af Iran, også efter at en karensperiode udløb 2. maj.

I 2018 trådte USA ud af atomaftalen med Iran og genindførte sanktioner, der også kunne ramme andre lande end Iran.

Formålet var at stoppe al iransk olieeksport. Men otte lande fik dispensationer, der gjorde, at de kunne købe iransk olie uden at blive omfattet af de amerikanske sanktioner.

Den karensperiode udløb dog 2. maj.

  • SAUDI-ARAB-MECCA-SUMMITS-GCC
    Saudi-Arabien havde torsdag aften indkaldt Golfstaternes Samarbejdsråd til krisemøde for at tale om de tiltagende spændinger i regionen. Foto: Bandar Al-Jaloud/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder