Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, vil efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf have standset udvidelsen af olieboringer ud for Californiens kyst
Der kommer ikke til at være flere olieboringer, end der allerede er, ud for Californiens kyst.
Det siger delstatens guvernør, Arnold Schwarzenegger, med en henvisning til den store oliekatastrofe i Den Mexicanske Golf, der truer flere amerikanske kyststater.
Californien og Schwarzenegger har haft ellers haft planer om at udvide olieboringerne ud for kysten ved Santa Barbara nær Los Angeles. Det skulle angiveligt kunne give op mod 100 millioner dollar i indtjening, der kunne hjælpe den økonomisk trængte delstat.
- Hvis jeg har valget mellem 100 millioner dollar, og hvad jeg ser i Den Mexicanske Golf, jeg vil hellere finde andre måder at skaffe de 100 millioner på, siger Schwarzenegger.
/ritzau/AFP