Annonce
Udland

Senat trodser Trump med skærpet kurs mod Saudi-Arabien

Senator i Vermont Bernie Sanders er en af støtterne bag, at USA trækker sin militære støtte til Saudi-Arabien. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

USA's Senat vil stoppe militærhjælpen til Saudi-Arabien i Yemen og giver kronprins skyld for journalistdrab.

Det amerikanske senat har torsdag sendt et direkte modsvar til præsident Donald Trumps holdning til Saudi-Arabien.

Senatet har vedtaget en resolution, hvor samtlige senatorer er enige om, at Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, er ansvarlig for drabet på journalisten Jamal Khashoggi.

Yderligere bakker senatorerne op om en resolution for at stoppe USA's militærhjælp til Saudi-Arabien i det krigshærgede Yemen.

Resolutionerne er tæt på at gå ind under den symbolske kategori. Repræsentanternes Hus kan først behandle dem i januar, og Trump har mulighed for at bruge sin vetoret.

Senatoren i delstaten Vermont, Bernie Sanders, kalder alligevel Senatets resolutioner for historiske.

- I dag fortæller vi den despotiske regering i Saudi-Arabien, at vi ikke vil være en del af deres militære eventyr.

- Så lad os alle stå frem i dag og fortælle verden, at USA ikke vil fortsætte med at være en del af den værste humanitære katastrofe på kloden, siger Bernie Sanders.

Yemen har været præget af krig siden 2015. Saudi-Arabien støtter regeringen i forsøget på at nedkæmpe houthi-oprørerne.

Saudi-Arabien har blandt andet med brug af amerikanske våben gennemført massive bombardementer i landet, ofte med mange civile ofre.

I de seneste fire år har 10.000 mennesker mistet livet, tre millioner er fordrevet, og millioner er truet af hungersnød.

Trumps udenrigsminister, Mike Pompeo, har tidligere advaret om, at krigen ville blive endnu værre uden USA's engagement.

- Lidelserne i Yemen gør mig meget ondt, men hvis USA ikke var involveret i krigen i Yemen, ville det være helvedes meget værre, sagde Pompeo i november.

Senatet har lagt pres på Trump for at stoppe støtten til Saudi-Arabien lige siden drabet på journalisten Jamal Khashoggi.

Så sent som onsdag afviste præsident Donald Trump at fordømme kronprins Mohammed bin Salman for drabet på den regimekritiske journalist.

Saudi-Arabien har officielt medgivet, at Khashoggi blev dræbt på landets konsulat i Istanbul, da han kom for at hente dokumenter til brug for sit forestående bryllup. Men regimet afviser, at drabet skulle være sket på ordre fra kronprinsen.

I et interview med Reuters afviste Trump at udtale sig om drabet.

- Kronprinsen har på det kraftigste afvist at have noget med drabet at gøre, siger Trump i interviewet.

  • Senator i Vermont Bernie Sanders er en af støtterne bag, at USA trækker sin militære støtte til Saudi-Arabien. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet