Serbere stemmer efter år med prisstigninger og masseskyderier

Der var en video, som gik viralt i Serbien i sidste uge.

I videoen sidder de fremmeste dele af landets regering, heriblandt præsident Aleksandar Vucic, og spiser billige pølser, yoghurt og brød.

Måltidet kostede 585 serbiske dinar, cirka 37 kroner, og i videoen taler regeringen om, hvordan de kan holde landets voldsomme prisstigninger ved stangen.

Flere afviste ifølge det franske nyhedsbureau AFP videoen som et billigt pr-stunt - et nummer for at skaffe ekstra stemmer til Vucic og hans parti, Det Serbiske Fremskridtsparti (SNS).

Ikke desto mindre illustrerer den, at den serbiske regering har forstået, at de voldsomme prisstigninger dominerer, når serberne går til stemmeurnerne søndag.

Den serbiske forbrugerøkonomi er blevet hårdt kvæstet af prisstigninger i kølvandet på coronapandemien og krigen i Ukraine.

Balkanlandet sluttede 2022 af med en inflationsrate på 12 procent. Inflationen er i løbet af dette år blevet tæmmet en smule, men lød stadig på 8 procent ved udgangen af november.

Et fald i inflationen betyder ikke, at priserne falder. Et fald i inflation betyder, at pengene langsommere bliver mindre værd - med andre ord, at priserne stiger langsommere end før.

Og selv om de stiger langsommere nu, end de gjorde for et år siden, har det stadig været hård kost for Vucic, der fra sit kontor har måttet se til, mens vrede serbere er gået til demonstration mod præsidenten og hans partis ti år lange greb om magten i Serbien.

Menneskerettighedsorganisationer og oppositionspolitikere beskylder desuden Vucic for at bedrive bestikkelse for stemmer, indskrænke pressefriheden, voldelig modstand mod oppositionen, korruption og tætte bånd med organiserede kriminelle.

Vucic benægter alle anklagerne.

Han og hans parti står ifølge nyhedsbureauet Reuters til 39,8 procent af stemmerne.

I den anden ende af det politiske spektrum står venstrefløjsalliancen Serbien Imod Vold (SAV) til 25,6 procent af stemmerne.

Alliancen blev født, efter at Serbien i maj havde to masseskyderier på bare to dage.

4. maj mistede ni elever og en sikkerhedsvagt livet i et masseskyderi i hovedstaden, Beograd.

Dagen efter skød og dræbte en gerningsmand 9 personer og sårede 12 andre i et område omkring 40 kilometer syd for Beograd.

Serbien er desuden kandidatland til EU, og længden på vejen til de bonede gulve i Bruxelles afhænger i høj grad af den siddende regerings udenrigspolitik.

EU har stillet som krav, at Serbien normaliserer forholdet til Kosovo - en tidligere primært albansk provins, som proklamerede selvstændighed i 2008.

Forholdet mellem de to lande er anspændte, og forhandlingerne, som mægles af EU, er brudt sammen.

Desuden kræver EU, at Serbien indfører sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine. Serbien har historisk set haft et godt forhold til Rusland, og Vucic afviste i september at indføre sanktioner.

- Jeg forstår ikke, hvorfor nogle lande tror, at de har ret til at spørge en tredjepart om at svinge pisken over et selvstændigt land - især når man bryder FN-charteret og krænker landets territoriale integritet, sagde han ifølge mediet Medium.

Valgstederne åbner klokken 07.00 søndag. Omkring klokken 21.00 ventes de første uofficielle resultater. Et endeligt resultat vil blive offentliggjort af Serbiens valgkommission i de kommende dage.

/ritzau/