Annonce
Udland

Serbere stemmer efter år med prisstigninger og masseskyderier

Tilhængere af præsident Aleksandar Vucic og hans parti, Det Serbiske Fremskridtsparti (SNS), ses her til et valgmøde i Serbiens hovedstad, Beograd. Søndag er der parlamentsvalg i landet. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Masseskyderier og priser på himmelflugt har domineret debatten i den serbiske valgkamp. Søndag stemmes der.

Der var en video, som gik viralt i Serbien i sidste uge.

I videoen sidder de fremmeste dele af landets regering, heriblandt præsident Aleksandar Vucic, og spiser billige pølser, yoghurt og brød.

Måltidet kostede 585 serbiske dinar, cirka 37 kroner, og i videoen taler regeringen om, hvordan de kan holde landets voldsomme prisstigninger ved stangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere afviste ifølge det franske nyhedsbureau AFP videoen som et billigt pr-stunt - et nummer for at skaffe ekstra stemmer til Vucic og hans parti, Det Serbiske Fremskridtsparti (SNS).

Ikke desto mindre illustrerer den, at den serbiske regering har forstået, at de voldsomme prisstigninger dominerer, når serberne går til stemmeurnerne søndag.

Den serbiske forbrugerøkonomi er blevet hårdt kvæstet af prisstigninger i kølvandet på coronapandemien og krigen i Ukraine.

Balkanlandet sluttede 2022 af med en inflationsrate på 12 procent. Inflationen er i løbet af dette år blevet tæmmet en smule, men lød stadig på 8 procent ved udgangen af november.

Et fald i inflationen betyder ikke, at priserne falder. Et fald i inflation betyder, at pengene langsommere bliver mindre værd - med andre ord, at priserne stiger langsommere end før.

Og selv om de stiger langsommere nu, end de gjorde for et år siden, har det stadig været hård kost for Vucic, der fra sit kontor har måttet se til, mens vrede serbere er gået til demonstration mod præsidenten og hans partis ti år lange greb om magten i Serbien.

Menneskerettighedsorganisationer og oppositionspolitikere beskylder desuden Vucic for at bedrive bestikkelse for stemmer, indskrænke pressefriheden, voldelig modstand mod oppositionen, korruption og tætte bånd med organiserede kriminelle.

Vucic benægter alle anklagerne.

Han og hans parti står ifølge nyhedsbureauet Reuters til 39,8 procent af stemmerne.

I den anden ende af det politiske spektrum står venstrefløjsalliancen Serbien Imod Vold (SAV) til 25,6 procent af stemmerne.

Alliancen blev født, efter at Serbien i maj havde to masseskyderier på bare to dage.

4. maj mistede ni elever og en sikkerhedsvagt livet i et masseskyderi i hovedstaden, Beograd.

Dagen efter skød og dræbte en gerningsmand 9 personer og sårede 12 andre i et område omkring 40 kilometer syd for Beograd.

Serbien er desuden kandidatland til EU, og længden på vejen til de bonede gulve i Bruxelles afhænger i høj grad af den siddende regerings udenrigspolitik.

EU har stillet som krav, at Serbien normaliserer forholdet til Kosovo - en tidligere primært albansk provins, som proklamerede selvstændighed i 2008.

Forholdet mellem de to lande er anspændte, og forhandlingerne, som mægles af EU, er brudt sammen.

Desuden kræver EU, at Serbien indfører sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine. Serbien har historisk set haft et godt forhold til Rusland, og Vucic afviste i september at indføre sanktioner.

- Jeg forstår ikke, hvorfor nogle lande tror, at de har ret til at spørge en tredjepart om at svinge pisken over et selvstændigt land - især når man bryder FN-charteret og krænker landets territoriale integritet, sagde han ifølge mediet Medium.

Valgstederne åbner klokken 07.00 søndag. Omkring klokken 21.00 ventes de første uofficielle resultater. Et endeligt resultat vil blive offentliggjort af Serbiens valgkommission i de kommende dage.

/ritzau/

  • TOPSHOT-SERBIA-POLITICS-VOTE
    Tilhængere af præsident Aleksandar Vucic og hans parti, Det Serbiske Fremskridtsparti (SNS), ses her til et valgmøde i Serbiens hovedstad, Beograd. Søndag er der parlamentsvalg i landet. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb