Annonce
Udland

Sergent får 25 års fængsel for BLM-drab før mulig benådning

Ifølge dommeren har Daniel Perry fået en "fair og upartisk retssag". Foto: Jay Janner/Ritzau Scanpix
Guvernøren i Texas har planer om at benåde drabsdømt sergent, som ifølge dommer har fået en fair retssag.

Sergent Daniel Perry, der i april blev kendt skyldig i drabet på en Black Lives Matter-demonstrant, idømmes 25 års fængsel.

Det fortæller distriktsdommeren i delstaten Texas Clifford Brown onsdag ifølge The Guardian.

Domfældelsen har vakt forargelse blandt mange konservative amerikanere, der mener, at drabet i juli 2020 blev begået i selvforsvar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Texas' republikanske guvernør, Greg Abbott, sagde efter skyldkendelsen, at han ville benåde Daniel Perry.

Under strafudmålingen kommenterede Clifford Brown ikke på den mulige benådning.

Han sagde dog, at Daniel Perry har fået en "fair og upartisk retssag", samt at juryens beslutning "fortjener at blive indfriet og respekteret".

Drabet skete under en Black Lives Matter-demonstration i Austin, delstatens hovedstad.

Læs artiklen her

Ifølge Reuters arbejdede Daniel Perry, der er hvid, som chauffør for Uber, da han kørte rundt om et hjørne og nedad en gade, hvor demonstrationen var i gang.

Ved synet af demonstrationen stoppede Daniel Perry ifølge Reuters sin bil, hvorefter adskillige demonstranter nærmede sig køretøjet.

En af demonstranterne var Garrett Foster, der ifølge avisen Austin American-Statesman bar en AK-47, et stormgevær.

Ifølge Daniel Perrys forsvarere pegede Garrett Foster, der også var hvid, våbnet mod bilisten.

Derfor havde han ifølge eget udsagn intet andet valg end at affyre sin pistol imod Garrett Foster, som afgik ved døden.

I Texas er det i de fleste tilfælde lovligt at bære våben i offentligheden, og delstaten har ifølge Greg Abbott en af USA's stærkeste selvforsvarslove, hvorfor han vil benåde Daniel Perry for ikke at underminere det princip.

På samme tid er guvernøren dog kommet under kritik for sin meget ivrige tilgang til retten til at bære våben efter blandt andet et masseskyderi i et lokalt storcenter lørdag, hvor otte personer blev dræbt.

I disse dage bliver et tweet fra guvernøren i 2015, hvori han skriver, at han er pinligt berørt over, at Texas kun er på andenpladsen blandt amerikanske delstater over nye våbenindkøb, hyppigt delt.

Det udstiller ifølge demokrater og tilhængere af en strammere våbenlovgivning guvernørens tonedøvhed over for de mange skuddrab i USA.

Før Greg Abbott kan underskrive en benådning, kræver det en anbefaling fra delstatens kriminalforsorg, der dog ifølge The Guardian består af folk, guvernøren selv har udpeget.

/ritzau/

  • Texas Protest Shooting
    Ifølge dommeren har Daniel Perry fået en "fair og upartisk retssag". Foto: Jay Janner/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle