Annonce
Udland

Smilende Karadzic kræver dom om folkedrab omstødt i retten

72-årige Radovan Karadzic er dømt for folkedrab i Srebrenica og belejringen af Sarajevo. Et FN-tribunal i Haag tager mandag fat på ankesag. Foto: Scanpix/Robin Van Lonkhuijsen

Radovan Karadzic blev for to år siden dømt for folkedrab på Balkan i 1990'erne. Nu er appelsagen indledt.

Et FN-tribunal i Haag har mandag taget fat på Radovan Karadzic' ankesag.

Den bosnisk-serbiske eksleder og psykiater, som studerede i Danmark i 1970'erne, blev i 2016 idømt 40 års fængsel for blandt andet folkedrab under krigen på Balkan i 1990'erne.

Den dom kræver han omstødt.

- Vi er mødt op her i dag for at bede jer om at omstøde dommen mod Radovan Karadzic og indlede en ny sag, siger forsvarer Peter Robinson.

Den dømte med den karakteristiske hvide hårpragt mødte op i retten med et smil, skriver nyhedsbureauet NTB.

Karadzic er fundet skyldig i massakren på omkring 8000 muslimske mænd og drenge i byen Srebrenica i Bosnien i juli 1995.

Massakren betegnes som den værste i Europa siden Anden Verdenskrig.

Radovan Karadzic har kaldt retssagen en "politisk proces".

Den 72-årige psykiater og ekspræsident er også dømt for belejringen af Sarajevo. Byen var under belejring i 44 måneder. 10.000 civile døde.

Karadzic, som var leder af Republika Srpska, blev anholdt i en bus i Beograd i 2008. Han havde været på flugt i 11 år.

Hans forsvarer siger, at Karadzic fik en urimelig behandling ved det nu nedlagte krigsforbrydertribunal ICTY.

Han blev "formodet skyldig, og på den baggrund konstruerede man en dom for at retfærdiggøre denne formodning", har forsvarer Peter Robinson ifølge nyhedsbureauet AFP sagt.

Karadzic blev i foråret 2016 også frifundet for flere andre anklager om folkedrab, og chefanklager Serge Brammertz har blandt andet fremført, at domstolen har taget udgangspunkt i en alt for snæver definition af folkedrab.

Serge Brammertz kræver Karadzic dømt til fængsel på livstid.

De sidste ankesager fra krigen på Balkan føres ved FN-tribunalet MICT i Haag.

Sager er flyttet dertil, efter at man i 2017 lukkede Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) med et dramatisk punktum efter knap et kvart århundredes retsopgør.

Da dommen mod general Slobodan Praljak blev læst op sidste år, drak Praljak gift i retten. Han døde efterfølgende.

  • FILES-NETHERLANDS-SERBIA-BOSNIA-WARCRIMES-KARADZIC
    72-årige Radovan Karadzic er dømt for folkedrab i Srebrenica og belejringen af Sarajevo. Et FN-tribunal i Haag tager mandag fat på ankesag. Foto: Scanpix/Robin Van Lonkhuijsen
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen