Annonce
Udland

Smittefare tvinger tusindvis af australiere i isolation

Omkring 500 betjente sørger for, at ingen beboere forlader boligblokkene de næste fem dage. Foto: Stringer/Reuters

Frygten for smittespredning sendte lørdag omkring 3000 mennesker i tvungen lockdown i Melbourne.

Omkring 3000 australiere blev lørdag tvunget i isolation i Melbourne, efter at antallet af smittetilfælde med coronavirus er begyndt at stige igen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De lokale myndigheder valgte at isolere de mange mennesker i deres hjem i ni store boligblokke i den nordlige del af byen og i området Flemington.

Det sker, efter at mindst 23 beboere i bygningerne er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste dage.

Beboerne har ifølge AFP fået at vide, at de tidligst må forlade deres hjem om fem dage.

- Førsteprioriteten her er at finde hvert eneste smittetilfælde i de her boligblokke, så vi ikke får en eksplosion i antallet af smittede, siger direktøren for sundhedsmyndighederne i delstaten Victoria, Annaliese van Diemen, på et pressemøde lørdag til nyhedsbureauet.

Myndighederne i området er især bekymrede for, at de ni boligblokke huser mange af delstatens mest sårbare borgere.

Derudover er der ifølge myndighederne stor risiko for smittespredning i bygningerne, da de har fælles arealer som elevatorer og vaskerum.

Delstaten Victoria har længe haft smitten med coronavirus under kontrol, men de seneste par uger er antallet af smittede igen begyndt at stige.

Lørdag registrerede myndighederne i delstaten 108 nye tilfælde af smitte med coronavirus. Det er det næsthøjeste, siden smitten brød ud i marts.

På et pressemøde søndag lovede Victorias premierminister, Daniel Andrews, at alle beboerne i boligblokkene vil blive økonomisk kompenseret, mens de er i lockdown. Det skriver australske ABC News.

Allerede 2. juli blev restriktionerne i Melbourne strammet for omkring 300.000 af byens borgere i adskillige forstæder i et forsøg på at dæmme op for smitten.

På pressemødet søndag siger premierminister Daniel Andrews også, at han forventer at se en endnu større stigning i antallet af smittede de kommende dage.

Link til ABC-artikel
  • Police officers walk as they enforce a lockdown in response to an outbreak of the coronavirus disease (COVID-19) in Melbourne
    Omkring 500 betjente sørger for, at ingen beboere forlader boligblokkene de næste fem dage. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang