Annonce
Udland

Spaniens konge beder konservativ leder danne regering

Spaniens kong Felipe har bedt landets fungerende premierminister, Mariano Rajoy, om at danne en ny regering.

Spaniens kong Felipe har bedt landets fungerende premierminister, Mariano Rajoy, som leder det konservative Partido Popular (PP), om at danne en ny regering.

Rajoy siger, at han har påtaget sig opgaven, som bliver overordentlig vanskelig, da Spanien i syv måneder har været inde i en dyb regeringskrise.

- Jeg vil arbejde for at vinde den støtte, som er nødvendig, siger Rajoy.

De fleste af de øvrige partier i parlamentet har allerede udelukket, at de vil støtte ham og mange forudser, at det kan tage lang tid at få brudt det politiske dødvande.

Spanien har været fastlåst i en politisk krise siden sidste år. Parlamentsvalget i december endte i en så kompliceret parlamentarisk situation, at partierne ikke har kunnet blive enige om at danne en koalitionsregering. Det endte med et nyt valg i juni.

Her vandt det konservative regeringsparti med Rajoy i spidsen 137 mandater. Dermed blev Rajoys parti det største - dog uden at få absolut flertal.

Rajoy sagde efter valget i december nej til at lede regeringsforhandlinger på grund af den manglende opbakning, hvorefter kongen nominerede den socialistiske leder, Pedro Sanchez, til at danne en regering.

Men denne kunne heller ikke bryde dødvandet, da han ikke kunne sikre sig støtte fra det yderliggående venstrefløjsparti Podemos, som blev det tredjestørste parti ved valget.

Derefter blev der udskrevet et nyvalg. Rajoy skal nu forsøge at finde frem til en koalition eller en mindretalsregering, som kan vinde en tillidsafstemning i parlamentet - muligvis blot ved at mange medlemmer undlader at stemme.

Sanchez har sagt, at socialisterne vil blokere for den nye regering, og det samme har Podemos og det liberale parti Ciudadanos.

Ciudadanos partileder, Albert Rivera, har dog sagt, at hans parti måske vil undlade at stemme imod en ny konservativ regering, selv om han insisterer på, at Rajoy ikke må stå i spidsen for den.

- Alle gentager det samme ord: nej, nej, nej og nej, sagde Rivera til journalister torsdag.

Indirekte støtte fra Ciudadanos er dog ikke nok til at bane vej for en regering, og ingen udelukker, at der kan blive udskrevet endnu et nyvalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?