Sveriges statsminister kan slet ikke acceptere den stigning i EU-bidraget, som der lægges op til.
Spekulationer om, at budgetbisserne - Danmark, Østrig, Sverige og Holland - skulle være blevet bløde i knæene inden historisk svære forhandlinger om EU's budgetramme, manes i jorden - af sparebandens medlemmer.
De fire lande har holdt et formøde, hvor de har bekræftet hinanden i, at de vil forsvare deres position før selve topmøde.
Det bekræfter Hollands premierminister, Mark Rutte, på vej ind til mødet. De fire lande kommer under massivt pres. Det fremgår af udsagn fra adskillige andre stats- og regeringschefer, som er utilfredse med sparebandens krav.
Sveriges statsminister slår fast, at han under ingen omstændigheder kan acceptere den stigning i Sveriges EU-bidrag, som der lægges op til. Han er kommet for at forsvare svenskernes velfærd.
- Der er nogle realiteter i det her. Vi har skatteydere i Sverige. Det er dem, der betaler alt dette. Vi kan tænke meget over, hvad vi vil gøre. Og vi ønsker at modernisere budgettet, siger Stefan Löfven.
Samtidig understreger han, at han, som de øvrige medlemmer af sparebanden, vil bevare den rabat, som Sverige, Østrig, Danmark, Holland og Tyskland har.
- Vi kan slet ikke acceptere en så dramatisk stigning i bidraget. Vi står over for ændringer i demografien, siger Löfven.
- Mit hovedfokus er at sige til svenskerne, at vi også skal have god velfærd i fremtiden.
Danmark, Østrig, Holland og Sverige mener, at budgetloftet for de næste syv år ikke må overstige 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni) i EU.
Det aktuelle kompromisforslag fra EU-præsident Charles Michel er 1,074 procent af bni.
Når forhandlingerne forventes at blive historisk vanskelige, skyldes det, at Storbritannien har forladt EU.
Briterne var nettobetalere til budgettet, og det medfører, at alle - selv med sparelandenes position - kommer til at betale mere til EU i fremtiden.