Annonce
Udland

Spektakulær sag mod norsk narkobetjent skal gå om

Tidligere norsk narkobetjent blev i byretten idømt 21 års fængsel, men han ankede den opsigtsvækkende sag om korruption og hashsmugling. Mandag undsagde rettens juridiske dommere juryen, som havde frifundet manden for hashsmugling. (Arkivfoto). Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix

Den tidligere betjent Eirik Jensen skal gennem endnu en retssag, efter at juridiske dommere undsiger nævninger.

Følelserne gik mandag højt i en opsigtsvækkende retssag i Norge, hvor en tidligere narkobetjent sad på anklagebænken.

Først blev den tidligere politimand, Eirik Jensen, kendt skyldig i grov korruption af juryen, der dog frifandt ham for indsmugling af knap 14 ton hash. Kort efter tilsidesatte rettens juridiske dommere afgørelsen.

- Dommerne finder, at Jensen utvivlsomt er skyldig efter tiltalen omkring hashsmugling, siger retsformand Kristen Heyerdahl.

Hun understregede, at de to anklagepunkter hænger så tæt sammen, at de må vurderes sammen.

- Hele sagen skal derfor behandles på ny - med nye dommere, siger hun ifølge nyhedsbureauet NTB.

Eirik Jensen, der er tidligere overbetjent, har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig.

I sin tid hos politiet har han blandt andet arbejdet med rockermiljøet og narko- og banderelateret kriminalitet samt været en del af specialgruppen Omega.

Det var som led i det arbejde, at han i den første halvdel af 1990'erne mødte narkobagmanden Gjermund Cappelen, der på det tidspunkt hed Gjermund Thorud.

Jensen rekrutterede Cappelen som informant, men ifølge tiltalerne mod ham begyndte de to samme år i stedet at arbejde sammen om hashsmugling.

Cappelen har sagt, at politimanden hjalp med at smugle store mængder hash mod betaling - angiveligt for mindst 15 millioner norske kroner. Jensen er dog kun tiltalt for at have modtaget 2,1 millioner norske kroner.

Problemet med juryens afgørelse er ifølge de juridiske dommere, at hvis Eirik Jensen ikke er skyldig i at have deltaget i hashsmuglingen fra 2004 til 2013, er det svært at sige, hvad grundlaget for korruptionen er.

Det skriver det norske medie NRK.

Sagen er en ankesag, der blev behandlet over 81 retsdage.

Den betegnes som spektakulær af flere grunde. For det første grundet de store mængder hash, som sagen drejer sig om, og at sagens akter omfatter 6000 dokumenter samt 122 vidneforklaringer.

Desuden er det den sidste retssag, hvor der indgår en jury, efter at Stortinget, der svarer til det danske Folketing, har besluttet at nedlægge den cirka 130 år gamle tradition.

Efter at retsformanden kendte sagen ugyldig, blev en fortumlet Eirik Jensen spurgt, hvorvidt han forstod beslutningen.

- Egentlig ikke, men jo, svarede han.

Kort efter ankede han beslutningen.

I byretten blev Eirik Jensen idømt 21 års fængsel.

Den dom ankede han, og i ankesagen, som blev indledt i 2017, har han og hans forsvarer argumenteret for frifindelse til den tidligere betjent.

  • NORWAY-POLICE-TRIAL
    Tidligere norsk narkobetjent blev i byretten idømt 21 års fængsel, men han ankede den opsigtsvækkende sag om korruption og hashsmugling. Mandag undsagde rettens juridiske dommere juryen, som havde frifundet manden for hashsmugling. (Arkivfoto). Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder