Annonce
Udland

Storbritannien udelukker Huawei fra udbygning af 5G-netværk

Huaweis hovedkvarter i Reading, Storbritannien. I forvejen er Huawei på den sorte liste i USA, som har forbudt landets teleoperatører at bruge firmaets 5G-udstyr. Virksomheden er også pålagt handelsrestriktioner. Foto: Matthew Childs/Reuters

Efter pres fra blandt andet USA har Storbritannien valgt at udelukke Huawei fra udbygning af 5G-netværk.

Storbritannien udelukker den kinesiske telegigant Huawei fra at deltage i udbygning af 5G-netværket i landet.

Det siger kulturminister Oliver Dowden tirsdag ifølge Reuters.

Alle teleselskaber skal derfor have fjernet alle Huawei-dele fra deres 5G-netværk senest i 2027, oplyser han. Og fra udgangen af året bliver det ikke muligt at købe Huawei-komponenter til 5G.

Beslutningen vil betyde, at udbygningen af 5G-mobilnetværket bliver forsinket, oplyser Dowden.

Den beror på, at Det Nationale Center for Cybersikkerhed (NCSC) har ændret sin risikovurdering af Huawei.

- NCSC har rapporteret til ministre, at de signifikant har ændret deres vurdering af Huaweis tilstedeværelse i Storbritanniens 5G-netværk, siger Oliver Dowden.

I forvejen er Huawei på den sorte liste i USA, som har forbudt landets teleoperatører at bruge firmaets 5G-udstyr. Virksomheden er også pålagt handelsrestriktioner.

Den amerikanske regering har ifølge Reuters forsøgt at overtale sine allierede til at gøre det samme.

USA begrunder det med, at Huawei udgør en sikkerhedstrussel på grund af en påstået nær tilknytning til Kinas regering eller militær.

Huawei har afvist beskyldningerne og står fast på, at koncernen er uafhængig.

En talsmand for Huawei siger tirsdag, at beslutningen er dårligt nyt for alle med en mobiltelefon i Storbritannien. Uden Huawei vil det bremse den digitale udvikling i landet, lyder det fra talsmanden ifølge Reuters.

I januar gav Boris Johnson grønt lys til, at Huawei kunne levere noget af teknologien til 5G-netværket. Men USA har lagt pres på Johnson for at få ham til at ændre den beslutning.

Beslutningen tirsdag ventes at blive en bekostelig affære for teleoperatører i Storbritannien. Forud for beslutningen oplyste Vodafone, at det vil koste selskabet et "etcifret milliardbeløb" i britiske pund at udskifte alt udstyr fra Huaei.

  • Huawei logo is pictured on the headquarters building in Reading
    Huaweis hovedkvarter i Reading, Storbritannien. I forvejen er Huawei på den sorte liste i USA, som har forbudt landets teleoperatører at bruge firmaets 5G-udstyr. Virksomheden er også pålagt handelsrestriktioner. Foto: Matthew Childs/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang