Annonce
Udland

Store lande tror på lys fremtid for sig selv - men venter EU-kollaps

I Kina, Saudi-Arabien og Rusland mener over halvdelen af de adspurgte i ECFR's måling, at det er sandsynligt, at EU vil falde sammen i løbet af de næste 20 år. Foto: Tænketanken Europa./Free
En måling fra ECFR viser kontrasterne mellem verdens store lande, når det kommer til optimisme om fremtiden.

Størstedelen af de adspurgte fra Kina, Saudi-Arabien og Rusland mener, at det er sandsynligt, at EU vil kollapse i løbet af de næste 20 år.

Det viser en måling fra tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR).

I Europa er det i gennemsnit hver tredje adspurgte, der har samme holdning. I Danmark er troen på EU dog stærkere med kun 19 procent, der ser EU's kollaps sandsynligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidigt med, at størstedelen af respondenterne i de førnævnte lande ikke tror på EU’s overlevelse, så har man en grundlæggende optimisme i forhold til sit eget lands fremtid.

69 procent af besvarelserne fra Kina og 54 procent fra Rusland lyder på optimisme, hvor tallene for henholdsvis Europa og USA lyder på 31 og 24 procent.

Det er iøjnefaldende, fortæller Lykke Friis, som er direktør for Tænketanken Europa.

- Grundstemningen er helt anderledes end i Vesten. Det siger noget om, at hvor vi opfatter vores værdier som værende under pres, så er det for andre et tegn på, at Vestens overherredømme er ved at krakelere, siger hun.

Målingen fra ECFR

Tallene afspejler ifølge tænketanksdirektøren, at man ikke føler noget pres eksempelvis i forhold til at støtte op om EU's sanktioner mod Rusland.

- Hvorfor lytte til EU, hvis man forventer, at det braser sammen inden for 20 år? siger Lykke Friis.

Målingen er global og er foretaget i 10 store lande uden for Europa og 11 europæiske lande. Sammenlagt er 25.000 adspurgt.

I Kina kan den dog ikke ses som repræsentativ for hele landet, da der kun er respondenter fra de fire største byområder i landet. I Indien var landdistrikter og mindre storbyer ikke dækket, og i Rusland var det kun folk fra byer med mere end 100.000 indbyggere, der blev adspurgt.

Det er Tænketanken Europa, som står for de danske tal.

ECFR er en tænketank, som forsker i europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

/ritzau/

  • STATISTIK
    I Kina, Saudi-Arabien og Rusland mener over halvdelen af de adspurgte i ECFR's måling, at det er sandsynligt, at EU vil falde sammen i løbet af de næste 20 år. Foto: Tænketanken Europa./Free
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder